Canada på tværs


Det var egentlig blot meningen, at vi skulle til Canada for at besøge Lilly, en af Anne Maries tidligere kolleger fra Dignity, som for et par år siden var flyttet til Toronto for at arbejde. Da vi nu alligevel var på de kanter af verden, kunne vi lige så godt gøre det til en længere rejse.


Vi havde fundet en rejse, som MyPlanet havde udbudt, men da de ikke kunne levere i september-oktober, måtte vi jo selv i gang med at booke. Og det gjorde vi så. Vi brugte MyPlanets skabelon, men tilføjede nogle flere elementer.


Der er ikke langt fra Toronto til New York, fandt vi ud af. Anne Marie ville gerne til NY, og da der er flere busselskaber i Toronto, der tilbyder rundrejsebusture til NY og tilbage, bookede vi os på en af dem.


Canada´s berømte togselskab Rocky Mountaineer tilbyder kombinerede ture fra Calgary til Vancouver, første del med bus og de sidste 2 dage med tog. Den bookede vi.


Og så var det sådan blot at fylde dagene ud ind imellem NY-turen og turen over Rocky Mountains. Det her er en lille beretning om, hvordan det hele forløb.


God læsning.



Kærlig hilsen

Anne Marie & Erik