Egedal Krønike
10. marts 2021 - senere
Vester Husby
14. februar - 10. marts 2021
Vildtreservat Vest Stadil Fjord
Meteorologerne havde lovet solskin over Vestjylland hele dagen. Det holdt. De havde også lovet moderat vind fra syd. Det holdt også. Det var ret koldt i vinden.
Vi pakkede rygsækken med kaffe, vand og madpakker i formiddags og drog mod Stadil. Undervejs gjorde vi ophold ved både Kaj Munks præstegård og kirkegården i Vedersø, hvor Kaj Munk, hustruen Lise og sønnen Helge ligger begravet. Vi fandt begge dele. Præstegården, som nu for længst er omdannet til museum, var naturligvis corona-lukket, men et skilt ved indgangen meddelte, at vi var velkomne til at gå en tur i have og beundre de store bøgetræer, flagstangen, udsigtshøjen og den kanal, som Kaj Munk fik gravet, så han kunne ro direkte fra præstegården og ud i den nærliggende Nørresø. Smukt sted. Ærgerligt, at museet var lukket. Et besøg må blive en anden gang.
Der var en flot udsigt fra præstegårdshaven ud over søen og markerne. Den blev ikke ringere af, at i hvert fald tre slags gæs, bramgæs, grågæs og knortegæs (?) holdt generalforsamling på en nærliggende mark. En tårnfalk havde taget opstilling på en stolpe for at følge mødets forløb. Gæssene var i gang med frokost-buffet’en, så efter nogle minutter blev tårnfalken træt af at se andre spise. Den lettede fra stolpen og tog en tur ud over området for at opsøge sin egen frokost.
Efter besøget i præstegården fandt vi hen til kirken og kirkegården og gravene med de tre Munk’er. Smukt sted. Således sluttede den kulturelle del af dagens program.
Nu skiftede vi fokus, i stedet for kultur skulle det være natur. Vi håbede at have tur i den. Vi fandt hybriden og satte kursen mod syd mod Vildtreservat Vest Stadil Fjord Mellem Dyb. Det hedder det faktisk på Skov- og Naturstyrelsens folder. Vi parkerede ved det sydøstlige hjørne af området. Her fandt vi en fin p-plads. Den var i brug. Kunne vi se på de tre biler, der allerede stod der. Hybriden blev nr. 4.
På med rygsækken, huen og handskerne, kamera og kikkert om halsen og derefter ud at trave på diget, der ligger og skærmer Vildtreservat Vest Stadil Fjord Mellem Dyb fra Sundå. Ja altså, diget skærmer også Vildtreservat Vest Stadil Fjord Søndre Dyb fra åen, men der kom vi ikke. Vi gik mod nord.
Der var skiltet til et fugletårn. Der stilede vi imod at kunne stille vores sult og indtage de veltilberedte madder, som Anne Marie havde fået smurt inden afgang. Vi kiggede op i luften efter et tårn. Kunne ikke se det nogen steder. Da vi kom nærmere, så vi, at det nærmere var et skur end et tårn. Men pyt, der var stille og fredeligt, med god udsigt til det store vådområde, der danner Vildtreservat Vest Stadil Fjord Mellem Dyb. Kaffe og rugbrødsmadder gjorde godt.
Fuglelivet fra ”tårnet” var ikke overvældende. Der var en krage og en stribe måger og gæs langt ude og endnu længere ude fik vi øje på en Sølvhejre. Den er faktisk ret sjælden i Vildtreservat Vest Stadil Fjord Mellem Dyb. Kunne vi senere se på oversigtsplankerne ved Bjerg-Thomsens jagthytte. Det var senere.
Vedersø og Kaj Munk
Tårnfalk ved Kaj Munk's præstegård
Fugle ved Stadil Fjord
Andre billeder fra Stadil Fjord
Efter det velfortjente hvil fortsatte vi vandringen mod nord ad diget og snart var luften fyldt med de velkendte skrig fra Bramgæs. Et par tusinde eller tre var der vel i luften. De opførte sig stort set på samme måde som de stære, vi så for nogle år siden danne sort sol ved den dansk-tyske grænse. De mange tusinde bramgæs dannede flotte, flotte mønstre på himlen. Rundt og rundt, ind imellem ned at hvile sig på marken. Et spektakulært syn. Der var enkelte andre arter af gæs, både i luften og på marken, men bramgæssene var i stort overtal.
Og så sluttede det hele med, at 11 rådyr sprintede ud på en mark for at græsse. Godt nok en mark, der var meget langt væk, men dog så nær at vi kunne få dem på kornet, både kikkertens og kameraets.
Efter et par timers vandring op og ned ad diget, altså ikke fysisk op og ned, men geografisk, for så vidt at man regner nord for op og syd for ned. Med andre ord, vi gik først mod nord, med et par små afstikkere ind over vådområderne mod vest, og da vi vendte, gik vi mod syd, indtil vi var tilbage ved hybriden. Her så vi nu et skilt teksten ”Bjerg-Thomsens hytte – 700 meter” og hertil styrede vi nu hybriden. Bjerg-Thomsen er omtalt i Skov- og Naturstyrelsens folder som en af Danmarks bedste jagtskribenter. Han døde i 1982, men hans hytte står der stadig med en lille udstilling af nogle af hans bedste fotos fra området. Der var fire køjesenge i hytten og et minimalistisk køkken. Vandet har man sikkert hentet i søen.
Uden for hytten var der en samling af plancher over de fuglearter, man kan finde i Vildtreservat Vest Stadil Fjord Mellem og Søndre Dyb. Vi ledte forgæves efter Sølvhejre. Den var der ikke. På plancherne, altså, men den var i vådområdet. På jagt efter småfisk. Vi så det selv.
Det har været en rigtig fin dag, med både kultur- og naturoplevelser en masse. Hvad mere kunne vi have ønsket os? Lidt varmere vejr måske, men vi havde heldigvis iklædt os det varme undertøj og taget handsker og hue med, selv om det ikke så ud til at være nødvendigt, da vi startede fra vores hus ved Vester Husby Plantage. Det ligger i læ, skærmet at store gran- og fyrretræer til alle sider, mens diget ved Vildtreservat Vest Stadil Fjord Mellem Dyb var udsat for vejrgudernes forgodtbefindende. Kun i det lille fugletårn, der ikke var et tårn, men en hytte, var der læ.
