Det er godt nok lang tid siden, at Frøslevlejren var i brug som interneringslejr. Senest i 1949, men da var den omdøbt til Fårhuslejren.

Selv om ”klienterne” var forskellige, var formålet dog det samme. Indespærring. Internering, med et pænere ord.

Fra 1944-45 internerede tyskerne danske modstandsfolk, mens de danske myndigheder fra 1945-49 internerede danskere, der var gået i tysk tjeneste under 2. verdenskrig. Langt hovedparten tysksindede sønderjyder. At tysksindede sønderjyder støttede tyskerne under krigen, kan man have forskellige meninger om, hvilket museet fint viser. De danske myndigheder mente, at de var landssvigere, og så blev de buret inde i nogle år.

Frøslevlejren står der stadig, men nu uden fanger. Det mest fængslende er museet om lejrens historie. Frøslevlejrens Museum er er en del af Nationalmuseet. Det er absolut et besøg værd. Og tankevækkende. Det gav en del associationer til nutidens interneringslejre, Sandholm f.eks.

Der er naturligvis forskelle, f.eks. vidste fangerne i Frøslev udmærket, hvorfor de sad der. Det er jeg ikke sikker på, at fangerne i Sandholmlejren gør.

Nå, men efter det tankevækkende besøg i Frøslevlejrens Museum, var det tid til dagens vandring. Da Frøslev Plantage lå lige uden for lejren, blev det der, vi gik. Den gule rute, således kaldet efter Naturstyrelsens gule afmærkninger, prikker og pile. Det gik godt et par km, men så slap både prikker og gule pile op. Vi havde ikke fået et kort med, så mobilens gps måtte til hjælp. Vi fandt tilbage til hybriden.

Og som sædvanlig endte dagen med farvelade på vesthimlen.