Vi har også et klimaanlæg. Et af dem, der hænger under loftet og får sin varme fra et udendørs køle/varmeanlæg. Den kan kun blæse kold luft ud i stuen. Den kan sikkert nok repareres, men nu er det for sent. Vi rejser på lørdag. Vi

Det mest irriterende ved det her hus er den smalle fordelingsgang. Der er kun plads til at to personer passerer hinanden med front mod hinanden og derefter krabber sidelæns. Havde det været sommer og sol, havde det nok ikke betydet så meget, man kunne jo blot have bevæget sig udenfor for at tage en jakke på, og det er nok i virkeligheden ikke så sandsynligt, at man overhovedet behøver at tage jakke på, hvis det er sommer og sol. Det er samme problem i soveværelset, det store, som ikke så stort endda. Her kan vi også kun passere hinanden på krabbemaner. De øvrige to soverum er så små, så her kan mere end én person ad gangen ikke bevæge sig rundt. Gad vide, hvordan det fungerer, hvis man er en familie med far, mor og 4 børn. Første person i seng, kald på den næste, som så kan kaste sig under dynen. Nå, men jeg behøver sådan set ikke spekulere så længe over det. Der er en stor terrasse, overdækket, og en stor græsplæne. Måske sætter man et telt op i haven, hvis man føler det for trangt, eller smider en madras på terrassen. Hvad ved jeg?

Så er der køkkenet. Her er der et komfur med fire kogeplader. Kun de to til venstre kan reguleres. Det kan de to til højre for så vidt også. De har blot to funktioner. Slukket eller tændt for fuldt blus. Man kan vænne sig til meget. Også, at man kun kan regulere de to blus til venstre. Emhætten fungerer til gengæld upåklageligt. Det gør ovnen også. Vi har bagt både gulerodsboller og kardemommesnurrer. Vi har også ovnstegt rodfrugter. Og mørbrad. På gourmetmadfronten er alt således vel.

Vi savner vores Cooker. Den havde vi meget fornøjelse af på Frederiksberg, Her har vi blot en lille elkedel af ubestemmeligt mærke. Den kan knap nok koge vand nok til en kande kaffe. Og når vandet koger, sprutter det ud over både kedel, bund og køkkenbord. Med tiden fik vi lært at tilpasse mængden af vand i kedlen til dens særheder og i øvrigt have en karklud og en halv køkkenrulle klar til at tørre overskydende og overflydende vand op.

Der er naturligvis internet i huset. Det er ikke specielt hurtigt, men det virker. Intet feriehus med respekt for sig selv udlejes i disse tider uden internet. Måske, men det er en del af det filter, vi lægger ind i vores søgekriterier, når vi søger huse. Sammen med vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Det sidste glemte vi ved de to første huse, vi har været i på vores Danmarks-odyssé. Tørretumbler har vi heller ikke haft alle vegne, men det kan vi håndtere med en fornuftig størrelse tørrestativ og lidt plads. Her har vi skabt os lidt ekstra tørreplads ved at sætte et par tørresnore op omkring et par stolper i stuen, hvor den ene stolpe er skorstensrøret til brændeovnen, som vi jo alligevel ikke bruger.

En ting, der har undret os, er, hvad man som ejer tænker, når man møblerer sit sommerhus. Ofte har vi tænkt, at der er sket det, som Niels Hausgaard engang havde en sketch om, hvor overskudsmøbler fik spørgsmålet: ”Er det ikke noget, vi kan bruge nede i sommerhuset?”

Lyssætningen er også et kapitel for sig. Den er svært læsevenlig, især om aftenen. Om dagen går det, her kan man blot finde et sted med naturligt lys. Det gamle fjernsyn, som sikkert har kendt bedre dage, inden det blev skiftet ud med en nyere model derhjemme i hovedboligen og derefter flyttet til sommerhuset, virker egentlig fint. Det gør fjernbetjeningen ikke. Heller ikke, selv om vi skiftede batterierne til nye. Det er en mindre detalje, det kan håndteres med knapperne på siden af apparatet.

Placeringen af møblerne er en anden forunderlig ting. I de seneste tre huse er vi startet med at møblere om. Også her i Pøt. Vi skal så lige huske, hvordan møblerne stod, da vi kom, men det har vi en god fornemmelse for.

Tiden i Pøt, eller Pyt som det hedder på de gamle kort, er ved at rinde ud. Det bliver spændende at se, hvad vi skal mingelere med i det næste hus i Husby fra på lørdag.

Det kan lyde som mange småproblemer, vi har skullet forholde os til. Det er det også. Men det er dog ingenting mod de udfordringer, vi stod over for i huset i Maputo og huset i Urambo i Tanzania. Men det er en helt anden historie, eller to.

Her har vi det fint. Vi håndterer de små problemer uden større besvær og holder varmen i vores vinterundertøj. Det bliver snart varmere, siger meteorologerne og deres forudsigelser stoler vi på. De plejer at passe. Altså dagen efter, når de fortæller om det vejr, der var i går.