Strandtur i Sri Lanka

Berit havde besluttet sig for at fejre sin 50 års fødselsdag på Sri Lanka med familie og venner. Selv om vi ikke er nærmeste familie, var vi blevet inviteret med. Det var vi naturligvis glade for. Hvad vi ikke havde taget med i planlægningen af vores tur down under var, at fødselsdagen faldt i slutningen af marts.

Det lod sig heldigvis gøre at kombinere, så da vi forlod Christchurch i New Zealand, fløj vi til Colombo i stedet for at flyve hjem til Danmark.

Sri Lanka er med 65.000 km2 ca. 1½ gang så stor som Danmark, Med et befolkningstal på 22-23 millioner er befolkningstætheden tre gange så stor som Danmark. Der er dem, der hævder, at Sri Lanka er det tættest befolkede ø i verden. Det er nu nok rigtig, der er mange mennesker overalt. I hvert fald langs med vejene. Det er jo en generel tendens overalt på kloden, at folk bosætter sig, hvor der er veje.

Vi kunne godt se, at der var sket en vis udvikling i landet siden vores besøg 15 år tidligere. Der var mange bygninger i Colombo, der var blevet renoveret. Ganske smukt i øvrigt. Det var på den anden side svært at se, at der var sket noget på landet. Og infrastrukturen er (næsten) lige så håbløs, som den var for 15 år siden. Smalle veje, enorm meget trafik, mange biler, motorcykler, tuk-tuk’er, fodgængere, men stort set ingen cyklister. Trafikken er farlig.

Vi var ude at sejle i jetboat i New Zealand. Det gik stærkt og var vel farligt. Vi var også ude at køre i tuk-tuk i Sri Lanka. Det var nok i virkeligheden farligere.