Wadduwa

25. marts

Torsdag flyttede vi til Villa Ocean View Hotel i Wadduwa for at være nærmere på Berit og familien, der beboede en større villa 5 minutters gang fra vores hotel. Formålet med at være i Sri Lanka var at være med til at fejre Berits 50-års fødselsdag.


Wadduwa er en by af ubestemmelig størrelse. Hvor den starter, og hvor den slutter, er ikke sådan at afgøre. Den ligger omkring 35 km syd for centrum af Colombo. Imidlertid er alt syd for Colombo og helt til Galle 135 km sydpå bebygget stort set helt ud til strandkanten. En lang beboelse.


Helt ud til strandkanten skal forstås helt bogstaveligt. Lige her ved hotellet og villaen, som Berit og familien bor i, er stranden ved højvande omkring 5 meter bred. Ved rigtig høj højvande er der ingen strand tilbage.

Man burde sende den sorte danske regerings tilhængere af strandbebyggelser (Troels Lund P. og den ikke-fungerende miljøminister Esben Lunde L.) på studietur til Sri Lanka. Måske kunne det hjælpe på forståelsen for den danske naturbeskyttelse.


Og hvad lavede vi egentlig? Jo, altså, vi fejrede Berits fødselsdag. Flere gange. Og lå på stranden. Og badede i det Det Indiske Ocean. Og svedte. Det var varmt. Og fordrev tiden. Og så på fugle. Og elefantvask.