Havnefronten & Operahuset

3. marts

Søvn blev der ikke meget af. De der 10 timers forskel gør jo, at selv om man er træt, så mener kroppen ikke, at man skal sove kl. 18.00 biologisk tid. Det var til gengæld nemt at komme op kl. 8.30. Det er jo den tid, vi plejer at se Deadline. Der var godt nok ingen Deadline, men alligevel.


Dagen gik med en lang vandretur i byen. Hotellet lå ret centralt, der var kun ca. 1 times gang til havnen. Her gik vi rundt i The Rocks, det oprindelige Sydney fra 1790. Vi sluttede med Operahuset.

På billederne herover sidder Anne Marie ved foden af Captain Cook, og Erik står et 3-fløjet monument over indvandrere (måske skulle vi kalde dem kolonialister?).


Til højre billeder af havnefronten og Operahuset.

Vejret kunne vi ikke klage over. Solskin og 26-27 grader. Vi fandt også et supermarked og en vinhandel,  og tidlig om morgenen var vi stødt på en Starbucks, hvor vi kunne få kaffe, yoghurt og morgenbrød. Så vi følte os egentlig vel installeret i Sydney.


Dagen after ville vi på strandvandretur fra Bongi Beach til Woogee Beach. Den tur havde vi fået anbefalet. Det var ikke så svært at finde ud af det med bussen derud og hjem, men det krævede da godt nok en indsats at få købt billetter. Man kan ikke købe dem i bussen, fandt vi ud af ved at spørge i Informationsbureauet, men skal købe dem på forhånd i en Convenience Store (kiosk). Det er sådan set fint nok, men de første 3 stores, vi var inde i, solgte ikke billetter. Vi fandt dog en til sidst. Og så var vi klar til strandtur.