Fra Sydney til Auckland

5. marts

Vi skulle flyve fra Sydney kl. 09.45, og da hotellet sagde, at seneste check-in var 07.45, var vi nødt til at stå tidligt op. Det gjorde vi så, 06.45. De der 10 timers jetlag var endnu ikke bekæmpet, så det var såmænd ikke så vanskeligt at stå tidligt op. Tiden svarede jo nærmest til den sene TV-avis.


Vi havde prøvet at checke-in online dagen før. Det var ikke lykkedes. New Zealand forlangte at se udrejsebilletten, inden de ville lade os rejse ind i landet.

Den ide er hermed givet videre til Hunulven Inger. Hun kunne da bare forlange af asylansøgere, at de skal vise udrejsebillet, inden hun giver dem asyl. Så er problemet med de mange flygtninge løst.


I lufthavnen fremviste vi vores billet til en flink Air New Zealand kvinde, og så kunne vi blive checket ind.


Turen til lufthavnen i Auckland, 3 timer og 10 minutter, gik fint. No problem. De opstod først, da vi var landet. Der er meget strenge krav fra myndighedernes side, at man ikke må importere frugt, grønt, biller og andre insekter, eller jord, så al den slags potentielt kontamineret materiale skulle deklareres. Bøden var omkring 6.000 kr., hvis man blev fundet i besiddelse af ulovligt materiale. Selv løbesko skulle deklareres. Der kunne jo være jord på.


Nu er det jo sådan fint nok, og man kan da kun støtte de New Zealandske myndigheder i bestræbelserne for at beskytte natur og miljø. Man kunne jo ønske lignende krav i Danmark. Men her er vi nok ude i et område, som den kulsorte danske regering ikke støtter. Den nye landbrugsminister, Esben Lunde Larsen, vil jeg nok hellere tro på, at Herren i det høje tager sig af natur og miljø.


Nå, men tilbage til lufthavnen i Auckland. Det er fint nok at have krav til beskyttelse af miljøet, men det skal jo også ligesom kontrolleres. Og det blev det. Så vi stod i kø. I en time og et kvarter, inden vores bagage var skannet og kontrolleret, og vi havde fået de rette stempler.


Så gik der lidt tid med at finde ud af, hvordan vi kom ind til byen. Vi havde fået at vide, at vi skulle kontakte SuperShuttle Service uden for lufthavnen og fremvise vores voucher, så skulle vi nok blive bragt til hotellet. Men hvor var det lige, SuperShuttle Service befandt sig? Det var ikke sådan at lokalisere, så vi piskede lidt rundt på må og få, men fandt det dog til sidst.


Hotellet var til gengæld en glædelig overraskelse. Nyrenoveret lækkert værelse, adskillige niveauer over den standard, vi havde været ude for i Sydney.


Kl. 18.00 var der velkomst med gratis drinks. Da vi havde fået at vide, hvad vi skulle have at vide, bl.a. at vores kuffert ville blive hentet næste morgen kl. 07.00, var vi klar til middagen ude i byen. Med hotellets hjælp fandt vi en fransk restaurant, lige på den anden side af gaden, og her fik vi så en lækker middag med et par glas vin eller tre. Det var et par unge piger, der serverede, og de var vist ret nye. I hvert fald utrolig energiske. De piskede op og ned af trapper, og mellem borde og stole, så man blev helt forpustet, blot af at kigge på dem.


Det var så den dag. Vi var klar til busturen. Den så vi frem til med nogle betænkeligheder.

Vores værelse på hotellet i Auckland, umiddelbart after at vi er checket-in.