Nykøbing Falster
22. - 27. december 2020
eftermiddagen i tide til, at vi kunne nå tilbage til feriehuset, så min søster kunne nå at få tilberedt middagen. Hun har været ansat i køkkenet på Thisted Kaserne, så hun var den nærmeste til at stå i spidsen for medlavningen. Vi andre pyntede bordet. Det blev pænt. Ja, maden blev da også god.
Julegudstjeneste i Stenbjerg Kirke er noget særligt, kan jeg godt røbe. Det blev det i hvert fald for os, dengang i de sene 00’ere. Vi kom til tiden, ikke for tidlig, ikke i for god tid, men dog i tide, inden kirkens klokker satte gang i kirkens kirkeklokker. Vi havde ikke lige gennemskuet, at Julegudstjenesten på de kanter er det vigtigste ved julen, så da vi dukkede op, var kirken stort set fyldt. En kirkedør kan ikke åbnes uden at gøre støj, så alle kirkegængere vendte sig som på kommando for at se, hvem der formastede sig til at ankomme så sent, umiddelbart inden gudstjenesten startede. Det var altså os. Jeg skal love for, at vi blev nidstirret, da vi gik ind i kirken. Gudstjenesten startede egentlig fint nok, med smukke salmer, som julegudstjenester jo skal starte. Intet overraskende. Havde vi stoppet ved salmesangen, havde det været fint nok. Men nu er det jo sådan, at en gudstjeneste ikke er en gudstjeneste uden en prædiken af præsten. Således også her. Præsten holdt en prædiken, som vi ikke havde oplevet før. Og heller ikke siden. Jeg troede, julen var glædens fest, men det koncept holdt tilsyneladende ikke i det indremissionske samfund i Stenbjerg. Bål og brand og tænders gnidsel var budksabet. Og så havde vi i øvrigt at holde os langt væk fra vin og spiritus og andet syndigt tam-tam. Pastoren ville i øvrigt også se os igen dagen efter, Juledag, og 2. juledag og 3. juledag og dagen efter og Nytårsaftensdag og Nytårsdag, for den sags skyld.
Således åndelig styrket tog vi tilbage til julestemningen i feriehuset i Vorupør. Hvis jeg husker ret, skyllede vi oplevelsen ned med et glas vin eller to. Både før, under og efter middagen.
Her i Nykøbing F. bliver det mere stilfærdigt, men nok så hyggeligt. Anden er klar til stegning, de små kartofler klar til kogning, sukker og smør klar til bruning, rødkålen parat til at blive skåret i skiver og tilberedt, risen klar til kogning, fløden klar til piskning, den hele mandel klar til smutning, og de andre til snitning, græskarret myrdet med en Fiskars sav, juletræet sat på fod og pynten sat frem, og sådan kunne jeg blive ved, men det vil jeg nu ikke denne gang.
Glædelig jul.
Juleforberedelser
Julen nærmer sig, og vi er flyttet endnu engang. Vi er i Nykøbing Falster for at holde jul sammen med Bodil. Det har vi gjort de seneste fem år, i et sommerhus ved vestkysten, den danske altså, men i år bliver det hjemme hos Bodil.
Vi forlod Tåsinge B&B i går morges i så god tid inden færgen til Tårs på Lolland, at vi nåede at genbesøge Tranekær Skulpturpark. Denne gang i tørvejr. Det satte vi stærkt pris på. Jorden var blød og fugtig fra mange dages regn, men himlen artede sig. Ingen regn denne gang. Mener også, at vi har fået vores andel af Tranekær-regn ved en tidligere lejlighed.
Der var ikke mange med færgen fra Spodsbjerg til Tårs. God plads til at holde afstand. Der var heller ikke kø ved afspritningsautomaterne. Kaffen var derimod ikke noget at skrive hjem om. Fik en stor capuccino med 3-dobbelt shot. Det var lidt svært at afgøre, hvad det var, de havde brygget de tre shots af. Etiopisk arabica var det i hvert fald ikke.
På den anden side af Langelandsbæltet tog vi lige en afstikker til Frederiksdal Vinery for at købe dessertvin til ris til alle mand. Sidst på eftermiddagen nåede vi Nykøbing F. i god behold.
Dagen i dag er gået med juleforberedelser. Tog til Centerkiosken for at hente de tilsendte julegaver til fruen. I år er ALT købt på nettet og bestilt til levering hos Bodil. Eller rettere den nærmeste pakkeshop. Pakkerne er nu i hus. På samme tur fortsatte vi mod Silvan og købte juletræ. Det købte vi godt nok ikke på nettet, men fysisk hos juletræssælgeren uden for Silvan med mundbind, afspritning og afstand. Altså ikke til træet, men til sælgeren og de andre kunder. Træet blev båret hjem med god afstand mellem for og bag. På træet.
Siden vi kom hjem fra Afrika i 2003, har vi holdt traditionel dansk jul, med ris, med and, med juletræ, med levende lys, med knas, med rødvin og dessertvin, med kaffe og avec og dans omkring træet. De senere år er det dog ikke blevet til megen dans omkring træet. Vi kan ikke rigtig nå rundt længere. Forpustet bliver vi også efter den første ”Julen varer lige til påske…” Kanske anden ligger lidt tungt i maven, og kanske, at det krævede for mange portioner ris til alle mand, inden mandelgaven kunne overrækkes til den heldige vinder. Der var så lige dengang, vi var på Antarktis og fejrede jul på bagdækket af det gode ekspeditionsskib Polar Star, det var naturligvis ikke en traditionel dansk jul, men det er en anden historie.
Vi har ikke været i kirke Juleaften i efterhånden mange år. Ihukommende den f…s ballade, der er om årets julegudstjenester, holder vi os væk igen i år og giver plads til andre. Vi kender i øvrigt heller ikke den lokale præst. Der er ingen grund til at løbe samme risiko som dengang i Stenbjerg Kirke.
Det må nok have været omkring 2008. VI havde lejet et feriehus til hele familien i Vorupør, og min dengang 88-årige mor ville gerne i kirke Juleaften. Det var OK med os. Vi skulle alligevel køre hende til kirken. Den nærmeste kirke lå i Stenbjerg. Det er lidt tæt på havet, og Indre Mission har gode kår på de kanter. Der var julegudstjeneste om