Jul i det lille Nykøbing hjem

Så blev det juleaften. Alt var klart. Anden i ovnen, de små kartofler kogt og pillet og klar til bruning, de hvide kartofler skrællet og klar til kogning, rødkålen var allerede skåret dagen før, kogt og smagt til med ribssaft og endda testet Lillejuleaften, ingredienserne til sovsen stillet frem, rødvinen åbnet, risteallemand pisket sammen og på køl med den hele mandel og de mange småstykker, kirsebærlikøren på plads, juletræet pænt pyntet, gaver under træet parat til uddeling og udpakning og beundring over alle de gode ideer, som giverne havde udvist i valget af julegaver, CD-skiven med julesange klar til afspilning i CD-afspilleren, knas i skåle, julebordet dækket med det fineste porcelæn på husets flotteste (og vist nok eneste) juledug, bestik på plads ved tallerkener, glas til vand, vin og likør linet op, og sådan gik forberedelserne med at gøre det hele klart til den store aften.

Nu var det ingen sag af samle trådene. Sukker og smør på panden sammen med de små kartofler, med tålmodighed brunet til perfekte brunkartofler, sovsen tillavet af andefedt og andesky og fløde, anden parteret og smukt anrettet og draperet med brune og de hvide kartofler, rødkålen lunet, sovsen varmet og så, ja hvad så, jo, så kunne vi synge årets julevers - se til højre, ja det er ikke titlen, men sangen kan ses i høre spalte.

Herefter gik det slag i slag, i bedste danske juletradition. Da anden var fortæret, eller ”fortæret” er nu en tilsnigelse, vi tre kunne ikke fortære en hel 3-kilos and, så der var rester nok til flere dage, men altså da vi var igennem anden, kastede vi os over ris-a-la-manden. Mandlen havde naturligvis gemt sig i den sidste portion, men fundet blev den, og vi sørgede naturligvis for, at den yngste vandt. Anne Marie fik mandelgaven. Så var det tid til gaveuddeling og udpakning. Fine gaver til alle. Intet skulle byttes. Hvem har i øvrigt behov for at bytte et kilo chokolade? Nå, det var nu ikke kun kulinariske lækkerier, der blev fordelt, men også gode bløde pakker. Jeg fik f.eks. et par nye løbebukser. Af Anne Marie. Jeg mente godt nok ikke, at de gamle var udslidte, men nu har jeg et par nye. De gamle kunne ganske vist ikke længere lynes i benene, så den nederste del af hvert ben hang og flagrede, når jeg løb, men skulle det nu betyde noget, jeg løber alligevel ikke så hurtigt, så de gamle kunne nu godt have klaret et par sæsoner mere. Men det skulle ikke være. Det er ellers nogle fine nye løbebukser, jeg har fået, og de passer mig, så jeg er alligevel glad for dem. Jeg glæder mig også til at prøve dem af. Eller på, altså. Og de gamle kan nok bruges til pudseklude.

Bodil fik i øvrigt en engel, fremstillet af Corona-mundbind. Den fløj direkte op på juletræet. En fin anvendelse mundbind. Men brug nu kun de nye til de formål. Eller sprit de gamle grundigt af med 80% etanol.

En herlig juleaften fik sin ende og vi gik glade - og mætte - i seng.