Screenshot 2020-12-25 at 14.32.56
Screenshot 2020-12-25 at 14.38.26
Screenshot 2020-12-25 at 14.23.57
Screenshot 2020-12-25 at 14.42.57
Screenshot 2020-12-25 at 14.43.38
DSC07741
DSC07669
DSC07671
DSC07672

Appetitten var således vendt tilbage før julefrokosten. 1. juledags frokost er for os lige så utraditionel, som juleaften er traditionel. Vi får hverken sild, fiskefilet, æg og rejer, tarteletter, flæskesteg, leverpostej, medisterpølse, julekål, gammelost eller alt det andet, som hører sig til en traditionel dansk julefrokost. Nixen bixen. Anne Marie har for nogle år siden fundet en fin opskrift på en utraditionel og vegetarisk julefrokost. Den faldt lige i vores smag den første gang, hun serverede den, og siden dengang er det derfor Anne Marie, der står for tilberedningen. Hvad det er? Det er grønkålsgratin i filo-dej i portionsskåle og hertil både af søde kartofler, stegt i ovn i andefedt. Nu er det jo så heldigt, at vi som regel ikke går ned på mangel på andefedt, den ingrediens er altid klar fra den foregående aftens andestegskalas. Om vi bliver mætte? Så rigeligt. Og man må gerne drikke snaps til.

Man skal i øvrigt passe på med at servere alternative retter til jul. Har jeg lært på den hårde måde. I vores 5 års vegetarperiode i midten af 80’erne kom vi engang til at invitere mine forældre til juleaften med vegetariske retter på menuen. Hovedretten var nøddesteg. Det faldt ikke i god jord. Det var ellers meget lækkert. Risalamanden rettede dog lidt op på det generelle indtryk.

Nu er vi ikke længere rendyrkede vegetarer. Det stoppede, da vi kom til Zimbabwe i 1989. På det tidspunkt var Zimbabwes farmere nogle af verdens bedste kødkvægproducenter. Så vi skiftede ret hurtigt fra at være fuldtidsvegetarer til kun at være deltids-ditto. Det har vi været siden.

Landskabsbilleder fra Bøtø

Flagspætte i aktion i Bøtø

Juledag i flot solskin ved Bøtø

Juledag vågende vi, som resten af landet, op til strålende solskin, så vi startede hybriden og tog en formiddagsvandring i Bøtø-skoven med vilde heste og højlandskvæg. De var nu ikke i samme del af skoven som os, men pyt, vejret var flot, stedet smukt og kunne egentlig lige så godt have været savanne i Afrika. Vi kiggede forgæves efter giraffer, men fandt i stedet en farverig flagspætte flittigt hakkende i en udgået tyk gren af et træ. Det var såmænd lige så godt.

Vandring på diget er heller ikke at foragte. Især ikke, når solen står flot og skarp på sydhimlen ude over Østersøen. Højt op over horisonten kommer den ikke på denne tid af året, men flot var den. Og skarp.