Klik på bog-ikonet for at læse afsnittet om Bryrup

Bryrup, mellem Horsens og Silkeborg

Landsbyen Bryrup ligger smukt placeret i en tunneldal fra istiden, omtrent midtvejs mellem Horsens og Silkeborg.

I gamle dage, dvs. fra 1899 til 1968, gik der en jernbane fra Horsens til Bryrup. Jernbanen blev i 1929 forlænget til Silkeborg. Og så futtede der altså futtog mellem Horsens over Bryrup til Silkeborg, indtil det hele var slut i 1968.

De sidste 5 km af jernbanen, på strækningen mellem Bryrup og Vrads, blev aldrig fjernet og er nu i brug som veteranbane. Den kører hver sommer med de mange turister, der holder ferie i tunneldalen og om vinteren kører der et meget populært juletræstog.