Vi har for tiden besøg af niece Berit. Hun bor på Nørrebro, ganske tæt på vores gamle bolig på Frederiksberg. Ganske tæt vil sige 10 minutter på cykel, op over cykelbroen over Åboulevarden. Det tog lige lang tid ud og hjem. Jah, det vil sige, at når vi havde været sammen, og vi havde fået lidt rødvin, eller mere, så kunne det godt tage lidt længere tid hjem. Siden Corona-krisen satte ind i foråret har vi været meget sammen, både inde og ude, i skov og krat, efter Findveji-poster og uden.

Vi har savnet samværet, så vi var meget glade for at se hende i Horsens i torsdags og tage hende med til tunneldalen. Her har vi så brugt tiden til at se de midtjyske sletter og kulturtilbud. Nogen af dem.

Berit og jeg nåede lige at runde Klosterkirken i Horsens, mens Anne Marie var til Fysio for at få tjekket sin ankel. Det skrider planmæssigt fremad. Gang og løb på jævnt underlag går det fint med. Uden for stierne venter til senere. Inden hjemturen til tunneldalen rundede vi lige Horsens Kunstmuseum med bl.a. Kvium-samlingen. Det er lang tid siden vi har været der. Det er bestemt et besøg værd.

Fredag tog vi hele vandreuren rundt om Bryrup Langsø, i fint solskinsvejr. Senere frokost på Vrads Station. Meget fint sted med god mad. Utroligt at et sådant sted findes så langt fra alfarvej. På tilbagevejen rundede vi Midtjyllands Kunstcenter. Det ligger i udkanten af Bryrup og er vist nok, det hævder de selv i hvert fald, Danmarsk største galleri. Det er stort, indrømmet. Om det er landets største, kan også vel være. Det var faktisk ganske interessant, og der var da mange værker, jeg godt kunne tænke mig at have hængende på væggen. Nu har vi godt nok ikke lige for tiden en bolig med en væg at hænge kunst på, men alligevel. Vi får vel engang en ny bolig, og så er rart at vide, hvor vi kan køre hen for at fi ned kunst at hænge på væggene og stille i husets kroge.

I dag tog vi til Silkeborg. Målet var Museum Jorn i Silkeborg. Ud over Jorns samling har de lige nu en udstilling af nogle af Kirkebys værker. Ganske interessant.

Og så sluttede dagen i øvrigt med en lille rundtur i bælgravende mørke på de omkringliggende grusveje. Stjerneklart. Mælkevejen så fin at se som i barndommens gade. Det går mod vinter. Der var frost i luften.