Transport til Wellington
11. marts
I dag var vi udsat for endnu et langt transportstræk. Det afsluttede vores tur på nordøen. Dagen efter skulle vi sejle over Cook Strædet og gå i land i Picton på sydøen. Færgeturen tager 4 timer. De reklamerede med wi-fi om bord på båden, men det holdt nu ikke en meter.
Som vanligt gjorde vi holdt undervejs. I dag var det ved en mudderpøl, ikke den sædvanlige danske kolde slags, men en af dem, der udstøder ildelugtende bøvs med jævne mellemrum.
Desuden et vandfald, en lille by, der har gjort sig kendt som landets gummistøvlecentrum med en årlig gummistøvlefestival, som tilfældigvis skulle finde dagen efter, en lille by til eftermiddagskaffe og tisse-af pause, men efter laaaaaaang tids buskørsel nåede vi til New Zealands blæsende hovedstad Wellington.
Her er billeder af vandfald, af gummistøvlebanner og af en smuk affaldsspand. Og en selfie.