Dunedin
15. marts
Dunedin skulle være første europæiske by i New Zealand. Dunedin skulle egentlig have heddet Edinburg, men da det var skotter, der grundlagde byen, brugte de i stedet det gæliske navn, Dunedin.
Det er en rigtig skotsk by. Det regnede, det var koldt, og umiddelbart var byen ikke særlig køn. Der var 10 graders varme udenfor. Der var skotter i kilt på hotellet. De spillede også på sækkepibe. De studerende på byens universitet, skulle være de mest drikfældige i landet, og dem, der laver mest ballade. Så, jo, skotsk er Dunedin.
Vi tog en tur ud for at se en pingvinkoloni. Den ligger på en halvø ud mod Stillehavet. Kolonien bestod af sådan ca. 20 hospitaliserede pingviner, en enkelt ubevægelig gammel han, og tre pingviner, der var blevet udskrevet fra pingvinhospitalet, alle sammen i det fri. Bland dem var en ny sort, guløjede pingviner (billedet øverst i midten). Vi kendte dem ikke i forvejen. Modsat alle andre pingviner er de territoriale og optræder aldrig i flok. Og så er det jo svært at se mange pingviner på én gang.
Dagen sluttede med en flot sejltur, hvor vi så et hav af fugle, albatrosser, skarv, tern, og mange andre. En enkelt sæl blev det også til. Og den daglige måge.