Sønderborg har haft en meget fremsynet og meget kulturinteresseret borgmester, som efter at have lagt borgmesterkæden fra sig blev valgt som formand for kunstforeningen. De har skaffet et hav af skulpturer til byen. Noget af det var der godt nok i forvejen, men der er rigtig meget nyt.

VisitSønderborg har fået den fine idé at udgive et lille hæfte med et kort og en forklaring om 29 kunstværker, om spænder fra skulpturer til mindesmærker over de faldne fra den store krig 1914-18. En graffitiudsmykket ventesal på rutebilstationen er også med. Det er en meget fin ide. Dels får man et formål med at gå rundt i byen, dels får man trænet kortlæsning i praksis og dels får man en hel stribe interessant historier om byen. Margarinefabrikken Solo f.eks? Mon der er andre end mig, der kan huske dem? De fremstillede plantemargarine og var en stor virksomhed i Sønderborg, indtil de blev udkonkurreret af Arla, TV-kokkene og brødrene Price med deres *”smør, rigelig med smør”. Vegetarer og veganere må græmme sig. Solo-fabrikken er nu omdannet til lejligheder, og dem der stod for dem transformation er foreviget med relieffer i murværket. Vi havde noget besvær med at finde dem, gik flere gang rundt om bygningen, indtil det gik op for os, at vi skulle kigge opad.

Christian den 2’s bord fandt vi også. Det så ud til, at hans sidste måltid var rødspætte med hvidvin, rigelig hvidvin, for bægeret var væltet.

Turen startede i øvrigt i solskin. Det var som DMI havde forudsagt. Det holdt, lige indtil vi var nået ud af bilen og et par hundrede meter væk. Så gik der byge i vejret. Vi spænede tilbage til bilen og fandt et par paraplyer i bagagerummet. Ikke DEN paraply, men de to store, forholdsvis velfungerende paraplyer, som jeg engang for en del år siden har købt på gaden i Maputo til 25 kr. stykket. Jeg købte 2, fordi jeg 2 dage i træk gik ud fra hotellet uden paraply i fuld fortrøstning til, at det ikke blev regn. Men det er helt anden historie, som ikke har noget med Sønderjylland at gøre.

Nu er den her lille beretning godt nok kommet noget i tidsmæssig uorden, for dagen faktisk med noget helt andet. Anne Marie’s ældste storesøster Else på 91 år, som bor i Sverige, frisk og rørig, omend lidt døv, men det hører man ikke i telefonen, ringede i går og fortalte, at hun havde været elev på Sønderborg Idrætshøjskole for omkring en 70 år siden, kunne ikke lige huske, om hun var 19, 20 eller 21 år, men det var i hvert fald omkring 1950. Det har Anne Marie godt nok ikke en sikker erindring om, da hun jo først blev ført et par år efter, i 1952. Else bad os, om ikke vi kunne køre et smut omkring Idrætshøjskolen og se, om hendes klassebillede stadigvæk hang på elevvæggen. Så kunne vi hjælpe hende med at finde ud af, om det var 1949, 1950 eller 195. Det var i hvert fald ikke i 1952, for da var Else nødt til at være hjemme på gården og hjælpe med at passe den lille nyfødte Anne Marie.

Vi fandt Idrætshøjskolen. Vi fandt også en ledig p-plads. Det var ikke svært, der var mange ledige. Vi fandt også efter nogen søgning skolens kontor. Men så kom vi heller ikke længere i vores søgning. Sekretæren meddelte os, meget venligt bevares, men også meget bestemt, at i disse Corona-tider var der ikke adgang på skolens gange for andre end skolens elever og personale. Men vi var da velkommen til at komme igen på et senere tidspunkt. Hun bekræftede i øvrigt, at de havde alle elevbilleder hængende på deres elevbilledvæg, med navn, så mon ikke Else kan findes iblandt de øvrige elever fra 1950 eller deromkring.

Vi opgav yderligere indsats i denne omgang, og vendte hybriden mod slottet ogden dertil hørende p-plads, hvor vi fandt en bås, lukkede og låste og gik på opdagelse i byens kultur. Uden paraplyer. I starten.

Et relevant spørgsmål er nu, om det regnede meget. Nej, det gjorde det ikke. Og det stoppede efter 10 minutter. Men nu havde vi hentet paraplyerne, så vi tog dem med hele vejen rundt.

Findveji-kulturen i Sønderborg kan stærkt anbefales. Det var både sjovt og interessant. Turen var godt 7 km lang, men det føltes ikke så langt.

Og Anne Marie’s ankelskade, hvad med den? Den havde det fint, lidt problemer ned af trapperne, men ellers stokkefrit.

Mojn