Vejret holder stadig, solen skinner, det er køligt, men vi har pakket både sommer-, efterårs- og vintertøj, så vi klarer det fint ude i naturen. I dag gik natur-turen langs kysten i Sønderborg Sønderskov. Naturligvis efter at have tjekket morgenudsigten fra vores hus. Brand over Holnis Halbnis i Nordtyskland eller blot endnu en brændeovns-nørd, der ikke kan finde ud af at tænde op. Gætter på det sidste. Og så dukker der minsandten en båd op uden mast. Hvor blev den lige af? Altså masten.

Vi havde set i folderen Fuglelokaliteter på Als, at Fredsmaj i Sønderborg Sønderskov skulle være et godt sted at se flokke af musvåger på vej på træk sydpå. Har læst et sted, at det kun er unge musvåger, der trækker. Men det kunne sådan set være lige meget, for vi så ikke en eneste på træk. Vi skræmte dog en enkelt musvåge op midt i skoven, men den så ud til at være gammel. Hvordan vi kunne vide det? Jo, ellers ville den jo have været på vej sydpå og det var den ikke. Den fløj nordpå i skoven.

Fredsmaj er en lavbundet sø, nærmest en mose. Der er et lille lavt udkigs"tårn", hvor man kan se ænder, svaner og andre svømmefugle. Hvorfor mon det hedder Fredsmaj? Det er sikkert noget sønderjysk sprek. Jeg veeeed det ikke.

Vandreturen gik overvejende på Gendarmstien. Vi var dog nødt til at parkere et stykke fra kysten, så vi fik også fornøjelsen af at opleve Sønderborg Sønderskov i al sin pragt. Det er sådan en, som Anne Marie kalder ”en meget venlig skov”. Store, høje bøgetræer med stor afstand, med kig igennem på flere kilometer. Og en lille gruppe grantræer, der nærmest så ud, som om de ikke selv kunne gøre for det.

Det blev en meget fin tur på næsten 8 km. Så et råkid, der nærmest ikke gad flytte sig, skræmte en musvåge op uden at kunne nå det med kameraet, så en skovvej med skarnbasser, en mand med kajak i korte bukser (altså manden), spiste en fin madpakke med kaffe til og endte med en flot andefamilie lige for fødderne af os. 

Og som sædvanlig sluttede dagen med farvelade over himlen mod vest.