Nu falmer skoven.....

Det går mod rigtig efterår, sensommeren har forladt os. VI skutter os indendøre i vores lejehus i Brunsnæs med den flotte udsigt ud over Flensborg Fjord. 

Den sidste sensommerdag, det var i søndags, tog vi ud til Trillen ved Høruphav. Det hedder det virkelig. Underlige navne de har hernede. Nabovejen til Højtoften, hvor vi bor, hedder Klør Fire, og en anden vej i nærheden hedder Spar Es. Jeg mener, har de ikke hørt om ludomani i Sønderjylland? Eller spiller de blot kort for fornøjelsens skyld. Og uden penge. 

Mandag havde vi planlagt et besøg på Dybbøl Banke Historiecenter og møllen. Den plan holdt vi, men det var svært. Det var pivende koldt, vinden havde frit slag fra syd over den bare, blotlagte banke. 

Det var sidste dag for mit vedkommende i shorts. De er nu vasket og lagt væk med mølkugler til brug næste sommer.

Anne Marie havde flis og uldne underbowser på, så hun frøs ikke. Det gjorde jeg sådan set heller ikke, kun lidt på det lille stykke mellem de halvlange shorts og sokkerne. Jeg havde heldigvis taget en varm trøje på.

Vi fik brandvarm kartoffel/porre suppe til aften med friskbagte boller. Det er lidt svært at legere uden en blender (altså suppen, ikke bollerne), men vi har eksperimenteret med en håndpisker og en gryde med låg. Man skal blot huske at køre håndpiskeren på lav hastighed og holde låget så tæt sluttet til gryden som muligt. Det gjorde vi ikke i første forsøg. Det gav os en del (eller rettere en stor) rengøring af køkkenbord, -væg og -gulv. Så ku' vi lære det, ku' vi. 

I går tog vi en tur til Gørlev. En bette tur på 250 km. Og lige så langt hjem igen. Vi havde et hængeparti med at tegne et orienteringskort over byen. Vi mødtes med vores gamle o-ven Jette og fik kortet færdigt. Nu er det op til Kalundborg Ungdomsskole at få sat pæle og postbrikker op, så der kan blive et fint Findveji-kort at tilbyde Gørlev-borgere og andre, der har lyst til at finde Findveji-poster.

I dag var der hjemlige sysler på programmet, mestendels tøjvask. En enkelt tur til fjorden blev det dog til. I regnbyger. Det tog gæssene sig nu ikke af. Ej heller de tre Store Skalleslugere, som flød stille rundt i fjorden ganske tæt på bredden. Vi søgte ly i Gendarmsti-shelteren, mens regnbygen rasede.