Gråt og vådt

Dagen oprandt mørkt, trist, grå og våd. Fjorden lå indhyllet i gråt. Ikke engang en ordentlig regnskylle kunne det blive til. Blot dette grå, mørke og triste vejr. Der var dømt indeliv. Og det blev det så.

Hen på eftermiddagen måtte vi alligevel en tur ud i det grå. På med regnbukser og -jakke, kasketten ned i panden, fødderne ned i gummistøvlerne og så ud i vejret. Det var der stadigvæk, vejret. Vi fik en lille vandretur ud af det. Uden at blive våde, regntøjet virker. 

Fandt "Æ feltbjerresti" med en udsigtshøj med en udsigtsbænk med en fin udsigt ind over Broager med kirken på toppen, som vi lige kunne skimte gennem den grå dyne af vådt. Gætter på, at "Æ feltbjerre" er Feldtbjerg. Det kalder GeoDanmark bakken på de topografiske kort. 

Videre gik vandreturen. I regn. Fandt det lokale plejehjem, der ligger smukt med udsigt ud over fjorden. Og med skulpturer. Af og metal og træ.

Der var ikke mange sejlskibe på fjorden i dag. En enkelt 3-mastet skonnert blev dog spottet fra husets udsigts-plet. Fuglene lå også i skjul. Kun få var ude at flyve. En skarv, et par svaner, en enkelt Stor Skallesmækker og de evindelige måger.

Vi ville have været på Sønderborg Slot. Det blev ikke i dag. I stedet blev det en indkøbstur til Super Brugsen i Broager. Det er underligt, for nu har vi lige lært at sige "Mojn", men kassefyrene og -fyrinderne hilser os altså med "Hej". Er det så tydeligt, at vi ikke er her fra egnen? Og har de ingen respekt for folk, der gør en ihærdig indsats for at lære det lokale språk?