Hjemme igen iklædte vi os vandreharnisk og tog på vandretur i det dejlige solskinsvejr. Troede vi da. For ikke så snart var vi ude af huset, før en regnbyge tvang os tilbage i huset for at skifte til regntøj. Ude igen var regnen stoppet. Til gengæld var der den flotteste regnbue over østhimlen. Den fulgte vi i et stykke tid. Eller den fulgte os. Eller omvendt.

Vi havde set på et kort, at der skulle findes en vandrerute med start ganske tæt ved vores hus. Den fandt vi. Sådan da. Den var ikke mærket, og kortet var i stor målestok og ikke rigtig brugelig, men ved hjælp af google-map og mobilen fandt vi vejen rundt på en 5-km tur. Vi røg dog ind i en kvægfold med indgangslåge, men uden udgangslåge. Vi skulle op og se udsigten fra en høj gravhøj. Den var flot. Altså udsigten. Ja, højen var da også ganske pæn. Vi fandt altså aldrig udgangen fra kvægfolden. Og havde ikke helt modet til at kravle under det elektriske hegn. I stedet fandt vi en sommerhusgrund på kanten af kvægindhegningen. Ingen hjemme, så den sommerhusgrund passerede vi uden kvaler. Vi nåede ud til en sommerhustilkørselsvej. Den var blind. Sommerhusene i den blinde ende af vejen var ubeboede, så vi foretog endnu en passage over en sommerhusgrund. 

Nu var vi endelig nået ud på en vej, der endte i en sti, der endte i en serpentiner-trappe, der endte på stranden. Og her var vi så. Med udsigt til Femmøller og Ebeltoft og Århus-bugten, hvor vi fik et fint blik på Mols-Linjens færge langt ude i horisonten med retning mod Odden.

Og så gik vi lige hjem. Fin tur. Oplevelsesrig. Et par sky småfugle og en anden lidt større. Alle ubestemmelige. Til gengæld var den musvåge vi så over huset i morges umiskendelig.

Noget om badeværelser

Badeværelser i feriehuse er forskellige. Ret meget, faktisk. Nu er vi bosat i hus nr. 4 på vores road-trip i Danmark. Her har vi et stort badeværelse. Med spa. Håndvasken er af formstøbt plastic. Det har vi ikke set før. Det er også stort. Altså badeværelset. Vasken er vist af nogenlunde normalstørrelse. Nok det største badeværelse, vi har været ude for. Foreløbig. Der er også en vaskesøjle. Og et par skabe og skuffer. Egentlig med god plads. Udfordringen for os var, at de var fyldt med ting. Mange ting. Noget kan bruges i nød og betryg. En hel skuffe fyldt med hæfteplaster, tægejern, flåtfjerner, insektmiddel, myggebalsam, solcreme, vaskeklude, viskestykker og en del andre småting er da rar at have ved hån-den. Det samme med skabet under håndvasken. Et syndigt rod med børster, toiletrens, Rodalon, svupper, eddikesyre, vinduesrens, Ajax og vaskepulver. For blot at nævne lidt af det hele. Muligvis kan det blive nyttigt at have ved hånden.

Det første badeværelse på Rømø var gammelt, men virkede. Det gjorde vaskemaskinen godt nok ikke. Slet ikke den første uge. De sidste 3 uger vaskede den, men centrifugalkraften var minimal.

Badeværelset i Brunsnæs på Broagerland var egentlig udmærket. Det mest besynderlige var, at vandhanen var af typen, der kun gav vand, når man holdt hånden under. Det var lidt svært at børste tænder. Men efterhånden lærte vi teknikken. Hånden under vandhanen og tandbørsten under hånden. Vaskemaskinen stod i et kolossalt stort bryggers uden for huset. Den virkede til fint. Til gengæld var der ingen tørretumbler. Så nu har vi 10 meter tørresnor og 12 kroge, som vi brugte til at etablere en tørreplads i carporten.

I Bryrup kunne der knap være en person ad gangen i badeværelset. I så fald skulle den anden bakke ind. Til gengæld var der rigeligt med skabsplads. Det største problem var fugten. Det fik vi aldrig løst. Hjalp hverken med gulvvarme eller elvarme på højeste blus. 

Men nu er vi her i Fuglsø. Stort badeværelse, og vi har løst pladsproblemet i skuffer og skabe med et par plastickasser på badeværelsesgulvet. Der er plads nok. Vores toiletpapirlager (sådan et skal man altid huske at have med, man ved aldrig, hvad man finder, og toiletpapir er aldrig rar at undvære) har vi kylet ind i skabet under håndvasken. Oven på de effekter, som husejeren selv havde kylet derind.

Nok om badeværelser. 

Dagen i dag gik i øvrigt med tur til Ebeltoft for at få Novasol til at undersøge, hvorfor der stod i husets gæstebog, at vi kunne hente brænde i brændeskuret uden for hovedhuset, og at nøglen hang på væggen ved siden af køleskabet, når brændeskuret med brændet (tørt så det ud til udefra) var aflåst, og nøglen ikke til at finde. Novasol ringede tilbage med svaret senere på dagen. Ejerne var blevet trætte af, at folk bare brugte løs af træet uden at betale, så de havde bare stoppet den service. Måske skulle de overveje at opdatere gæstebogen.

Da vi nu alligevel var i Ebeltoft, fik vi endelig vasket bilen fri af Bryrup tunneldals støj, sand og snavs. Det pyntede. Flot er den, som den står her uden for vores hus. Det holder nok ikke så længe. Der er også grusveje på Mols.