Noget om dyr

Gombe og Knuth

faderen blander æbleskiver og spiritus til æbletus. Marmeladesnaps kunne sikkert blive en stor salgssucces. DRs julekalender er i øvrigt fremragende i år. Igen, igen. Se med.

Dyr ser vi ingen af for tiden. De havde taget kvæget ind fra marken ned mod Fuglsøvig. Godt, vi har vores egne kæledyr med os. Gombe og Knuth hedder de. Gombe er chimpanse og Knuth isbjørneunge. Gombe er en fødselsgave til Anne Marie fra engang i 90'erne. Jeg havde været i Danmark alene og mente, at det ville være en fin gave. Det var da også. Gombe har fulgt os i tykt og tyndt i mange år. Vi havde ham med hjem engang i flyet. På Business Class. Til nogen undren for stewardesserne. Det var dog ikke ren Simon Spies, han havde ikke sit eget sæde.

Min kat var med i Maputo fra 1993 til 1996. Bettemus hed han. Vi sendte ham derned som fragtgods gennem et fragtfirma. De tog sig af alt papirarbejdet og transporten. Til en uhyrlig høj pris. Men hvad gør man ikke for de kære dyr. Han nåede frem i god behold og havde en fin tid i Maputo. Vi sendte ham også hjem som fragt. I sin egen transportkasse. Det var noget billigere. Vi sørgede selv for alt papirarbejdet og for at booke en billet til ham. Et par timer før flyet skulle afgå, kørte vi ud og afleverede ham i lufthavnen. Så langt så godt. Anne Maries søster skulle hente ham i Billund dagen efter. Så startede panikken. Der var ingen Bettemus med TAP, det portugisiske luftfartsselskab. Ringede søster Jette og fortalte. Så måtte jeg ud i lufthavnen i Maputo for at finde ud af, om han var kommet med flyet. Mødte en sød lufthavnskvinde, meget forstående. Det første, hun spurgte om, var: "Har I sendt ham over Johannesburg?" "Nej", svarede jeg, "direkte over Lissabon, men hvorfor spørger du?" "Godt", var svaret, "for så havde han været spist nu". Således beroliget ringede vi til Jette og sagde, at flyet nok blot var forsinket. Ganske rigtigt, Bettemus dukkede op et par dage efter. Han havde haft det fint i Lissabon. Portugisere er glade for kæledyr, så han var blevet luftet og fodret og vandet og dikkedikket til den store guldmedalje, forlød det. Nogle uger efter kom vi selv hjem til gensynet med Bettemus. Vi tog ham ikke med ud igen, de sidste år af sit lange liv levede han hos Jette.

Men så var det, at vi fik Gombe i stedet, og han har været en fuldgod erstatning (næsten). En af fordelene ved Gombe er, at han ikke inviterer naboens kat ind i stuen. Det havde Bettemus en vane med. Det kunne godt være ret problematisk. Det år, vi boede i Søvind uden for Horsens, havde vores naboer en rigtig bølle af en hankat. Han var ikke-kastreret, det var begge vores katte. Anne Maries kat hed Pusser, og han var ellers en ordentlig krabat, men intet imod naboens ikke-kastrerede hankat. Jeg er ret sikker på, at han inviterede sig selv ind i vores hus. Det var vi ret trætte af, for ikke-kastrerede hankatte har det med at strinte i alle hjørner. Og det stinker. Der blev brugt mange flasker Rodalon. Vi klagede til naboerne, uden held. Vi hørte senere, at katten havde overbegjort bagsædet af deres bil. Og så blev katten endelig kastreret.

Nu har vi altså kun Gombe og Knuth. Men det er nu også meget hyggeligt.