Løberute og udsigt fra bakkeskrænt

DSC07067
DSC07075
DSC07076
DSC07087
DSC07088
DSC07091
DSC07092
DSC07098
DSC07100
DSC07101
DSC07102

Udsigt fra en bakketop

Man kan meget nemt blive blæst væk af den udsigt, vi lige nu bliver mødt af hver morgen. Lige neden for bakken marken med køer, kvier og kalve, lidt længere væk to meget store gravhøje fra forne tider, bagved er der udsigt til Begtrup Vig, omkranset af Mols Hoved og Helgenæs, langt ude kan vi i klart vejr se Århus Havn, Søsterhøj-senderen, Samsø og Tunø og færgetrafikken på Århusbugten. Fabelagtig.

I formiddag løb vi ned til Fuglsø Strand. Vores hus ligger 84 m over havet, så det var bogstaveligt, at vi løb ned til stranden. Fin tur. Nedad. Men vi skulle altså også op igen. Sejt, langsomt, men op kom vi. Vintersolen skinnede smukt mod øst ud over havet ved Fuglsø Strand.

Hjemme igen blev solen efterhånden dækket mere og mere af et let skydække. Det gjorde ikke udsigten fra vores terrasse mindre spektakulær. Kombinationen af skyer og sol var utrolig flot denne sene efterårsdag