Huset i Egedal

Vi har nu fået et sæt nøgler til Egedal 14

En af opgaverne var, at vi skulle hente en pakke fra Fibia med noget af vores udstyr til det fibernet med tv-tilslutning, som vi har bestilt. Det er flere dage siden, faktisk allerede fredag den 19. februar, at PostNord meddelte os via en sms, at vores Hent selv-pakke fra Fibia P/S 00157128965037379634 var klar til afhentning i Nærboks Odinsgaard Egebjerg, Gl. Kirkevej 25, 8700 Horsens. Jeg prøvede at memorere pakkekoden. Det lykkedes ikke. Men sms’en var i god behold.

Efter nogen forvirring fandt vi frem til pakkeboksen i Odinsgaard Egebjerg. Den stod, hægtet på et cykelskur, ret skjult fra Gl. Kirkevej og nr. 25 var heller ikke alt for tydeligt afmærket, så vi var lige en tur rundt om nr. 31 og 29 og 27, før vi fandt frem til p-pladsen ved nr. 25 og fik lokaliseret nærboksen.

At åbne en PostNord pakkeboks er i øvrigt ikke så ligetil. For at komme så langt skal man have down-loaded og installeret PostNords app på sin smartphone, og dernæst skal app’en være opdateret. Det var den naturligvis ikke, så det måtte jeg først stå og vente på på p-pladsen ved Odinsgaard Egebjerg.

Da det var sket, skulle min bluetooth på smartphonen være aktiveret. Det skulle også lige tjekkes. Det var den. Så langt så godt. Så fortalte app’en, at min telefon endnu ikke var registreret i PostNord app’en, så derefter måtte jeg i gang med at taste mit smartphone-nummer ind i app’en. Det er ikke altid, jeg lige har mit eget nummer present,men det havde jeg i dag. Så det lykkedes. Nu var der kun ét step tilbage, nemlig at få tilsendt en kode til at åbne boksen. Dem har jeg efterhånden fået flere af siden den 19. februar. Første gang, jeg fik meddelelsen fra PostNord, bad jeg straks om en kode. Det viste sig, at den kun var gyldig den samme dag og kun i ganske få timer, så den kunne jeg ikke bruge til ret meget i Husby. Den næste kode bad jeg om i fredags, idet vi troede, at vi kunne nå at hente pakken i fredags. Det kunne vi ikke, så den kode var ugyldig efter kl. 14.30. I fredags.

I dag bad jeg allerede om en kode, da jeg stod ud af bilen for at gå hen til pakkeboksen. Big mistake. Jeg var ikke lige klar over, at jeg både skulle have opdateret min PostNord app, have registreret mit mobilnummer, have tjekket min bluetooth og først derefter kunne bruge en kode.

Men til sidst lykkedes det. Den rigtige pakkeboks-boks åbnede sig, den med vores pakke fra Fibia, og nu ligger fibernet-udstyret klar, når teknikeren kommer på besøg den 11. marts for at installere vores fibernet-router.

Nu tænker jeg så på, hvad folk, der ikke har en smartphone, egentlig gør for at få en pakke ud af en PostNord pakkeboks. Min søster har ”kun” en gammel Nokia fra slutningen af seneste århundrede. Er der f.eks. bluetooth på en Nokia, der egentlig burde foræres væk til Teknisk Museum? Nå, men der er sikkert en løsning. Måske kan man få lov at hente sin pakke på PostNords centrallager, hvor det så end befinder sig. Eller noget andet.

Derefter gik turen til Egedal, hvor vi fandt Synsmanden for Midtjylland ventende uden for vores nye hus. Sammen gik vi hele huset igennem. En af fordelene ved at flytte til en lejebolig er, at alt er nymalet og alt er i orden. Eller burde være. Det var det næsten også. Vi fandt dog nogle småfejl, som Synsmanden for Midtjylland ikke lige havde fundet. Eller tjekket.

Vi har meget nøje gennemlæst huslejekontrakten. Her står der f.eks., at vi selv skal sørge for at holde terrassen fri for ukrudt imellem fliserne. Godt nok. Men så må vi selvfølgelig også forvente/forlange, at ukrudtet er væk, når vi flytter ind. Det var det ikke. Forklaringen fra Synsmanden for Midtjylland var, at ”han” (hvem han er, fandt vi ikke lige ud af, men det var ikke ham selv) havde sprøjtet for ukrudt, og det havde nok ikke lige virket endnu. ”Med hvad var der sprøjtet?”, spurgte vi, men det fik vi vist ikke rigtig svar på. Sprøjtning er jo ikke lige vores kop te, så enten må de sende en fliserenser eller også forvente, at vi afleverer fliserne i samme stand, som vi modtog dem.

Der står også, at vi selv skal sørge for at rense tagrender. Så forventer/forlanger vi naturligvis, at tagrenderne er rensede og rene og fine, når vi flytter ind. Det var Synsmanden for Midtjylland ikke lige klar over, og da han ikke havde en stige, og vi ej heller, så må vi se, om vi kan komme op på en stige og tjekke, efter vi er flyttet ind den 10. marts. Vi har indtil den 14. marts til at indsende observationer om fejl og mangler. Det skal nok blive sjovt at bo i lejebolig igen.

Men det er et dejligt hus, vi flytter ind i, og vi glæder os. Også til at få vores eget bohave pakket ud igen. Det bliver en udfordring at få indrettet stuen. Det skal der tænkes over. Det bliver også spændende at se, hvor meget plads der bliver mellem vores senge og garderobeskabene. Værelserne burde til gengæld ikke give udfordringer. Og køkkenet er stort og rummeligt. Det er HTH, og stilen minder lidt vores gamle fra Orla Lehmanns Vej. Vi kommer til at savne vores Quooker. Vi bliver nok nødt til at købe en elektrisk kedel. Ovnen så fin og ubrugt ud. Eller også har de to piger, der boede der indtil for et par uger siden, aldrig brugt ovnen. Pladerne var så gode som nye. Måske var de nye. Det kunne være en løsning, hvis man ikke gider gøre bageplader rene.

Vi fik kaffe og croissanter i vores nye hus, inden vi takkede af for denne gang og fandt op til OK’s bilvaskehal ved Egebjergs Butikstorv. Her er der både Netto og Coop 365 og et pizzeria. Sidste gang, vi var der, var det en Fakta, men den er åbenbart døbt om til en Coop 365.

Vaskehallen var velbesøgt. Der var ikke mindre end 4 biler i kø. Der er faktisk 2 vaskehaller, så det er minsandten et helt anlæg. Mens jeg ventede på min tur, handlede Anne Marie ind i Coop 365. Det nåede hun nemt, inden jeg fik vasket bil. Selv med to vaskehaller tager det tid, når man er nr. 3 i. køen.

Det blev en lang dag, men nu er vi klar til at etablere os mere permanent, end det har været tilfældet det seneste halve år. ADAM kommer med vores flyttelæs onsdag den 10. marts mellem kl. 10 og 11, og så er det jo blot et spørgsmål om at pakke ud og stille op, og sætte lamper op, og hænge billeder op, og fylde i skabe og en hel del andre småopgaver.

I går søndag løb vi i øvrigt den samme 6,9 km tur som i onsdags. Med modvind ud, i plantagen, så det var uden betydning, og medvind hjemad. Ankelforstuvning og fibersprængning generer os heldigvis ikke mere, så det er ikke bare godt nok, men rigtig fint.