Travetur mod nord i Husby Klitplantage
tre ugers tid siden havde vi meddelt adresseforandring pr. 1. marts til Folkeregisteret i Horsens. Det var i forbindelse med truslen fra Motorkontoret i Sakskøbing om at afregistrere min bil, såfremt jeg ikke kunne dokumentere en fast bopælsadresse. Med adresseændringen burde alt være i orden. Men det var det ikke. Da jeg tjekkede CPR-registeret i går, fandt jeg blot følgende meddelelse fra Horsens Kommune: ”Vi afventer svar fra den nuværende husejer eller lejer om, at du er flyttet til dennes ejendom eller lejlighed, inden vi tager stilling til, om din flytning kan blive registreret.”
KL. 9 ringede jeg til HD Ejendomme, der ejer huset, vi flytter ind i næste uge. Lang ventetid ved telefonen. Efter at have hørt på 5 forskellige muligheder. Den sædvanlige procedure: ”Ringer du for Dit, tryk 1, Ringer du for Dat, tryk 2, Ringer du for Dut, tryk 3, Ringer du for Dyt, tryk 4, For personlig betjening, tryk 5.” Jeg trykkede 5, for hverken Dit, Dat, Dut eller Dyt passede med mit ærinde. Derefter laaang tids ventetid,
Endelig var der venlig dame, der besvarede mit opkald. Hun hed Jeannette. Jeg gav hele historien om min manglende optagelse i CPR-registeret, fordi ejeren, dvs. hendes firma HD Ejendomme, endnu ikke havde bekræftet, at vi skulle bo i Egedal. Jeanette mente, at jeg nok skulle tale med Heidi. Men det kunne jeg ligesom ikke komme til, for de havde et strømnedbrud i hovedsædet i Odense, sagde Jeantte, og den eneste, det var muligt at komme i kontakt med lige nu, var hende selv. Stakkels Jeannette, tænkte jeg, hun må have travlt. Hvilket den lange ventetid sådan set også tydede på. Jeanette foreslog, at jeg kunne sende en e-mail til Heidi, og så var hun sikker på, at Heidi nok skulle ringe tilbage. Jeg skrev en e-mail til Heidi og gav hende hele smøren om min manglende godkendelse hos Borgerservice i Horsens. Og satte mig så til at vente. Og drikke kaffe.
Der gik noget tid, så ringede Heidi. Nu fortalte jeg hele historien én gang til. Heidi var meget forstående for mit problem. Heidi var også meget uforstående over for, at de skulle have modtaget en forespørgsel, som hun ikke havde set. Vi blev enige om, at det var bedst, hvis jeg kontaktede Borgerservice og snakkede med dem. Og hvis ikke det hjalp, måtte jeg vende tilbage.
Jeg ringede til Borgerservice. Sædvanlig telefonprocedure i disse tider: Ringer du for Dit, tryk 1, Ringer du for Dat, tryk 2, osv. Jeg valgte vist nok igen personlig betjening. Fik fat i receptionisten, Forelagde hende problemet. Nu havde jeg efterhånden hele smøren på rygraden. Hun lyttede. Og foreslog så, at hun stillede mig om til Borgerservice. Det syntes jeg var en smaddergod idé.
Her blev jeg stillet direkte igennem. En meget venlig dame, ikke så hurtig i optrækket, besvarede mit opkald. ”Om jeg havde kontaktet ejeren?”. ”Jo, da”. ”Om ejeren havde fået forespørgslen?” ”Ved jeg ikke, de sagde, at det ikke var tilfældet”. ”Nå, så ligger det nok i deres E-boks”. ”Om jeg havde en le-jekontrakt? ”Ja, da”. ”Om den var underskrevet?”, ”Jo da, den er underskrevet”. Så var det, at jeg tænkte, at jeg måske skulle tage teten, hvis vi skulle blive færdig i formiddag, så jeg foreslog, om jeg ikke kunne sende en kopi af lejekontrakten til Borgerservice for at dokumentere, at vi havde overtaget lejemålet i går. ”Jo, det var nok en god idé”, sagde den venlige, men ikke så hurtige dame. ”Men så skal du lige have en sikker e-mailadresse”, fortsatte hun, ”og det er nok Bodil, der har sagen, så du skal attestere den til Bodil Dam med dit sagsnummer”. Det, altså sagsnummeret, havde hun i melletiden fundet frem.
Jeg satte mig til laptoppen, skrev en forklarende mail, fandt lejekontrakten frem, vedhæftede og trykkede på send. Og ventede en rum tid.
Efter et par timer dumpede der en mail ind fra Bodil, der fortalte, at vi nu var blevet optaget i CPR-registret med rigtig adresse. Hun var i øvrigt så venlig at oplyse, at forespørgslen til HD Ejendomme først blev sendt i går, den 1. marts. Så tro da pokker, at de ikke havde svaret Borgerservice tidligere.
Sidste opkald i denne sindsoprivende hændelse var til Heidi. Hun var glad for at høre, at alt nu var i orden. Og tilføjede så, at det hændte, ikke så tit, men det hændte, at de fik den slags anmodninger om at bekræfte lejemål. Mente, at det måske var stikprøver, eller måske noget Borgerservice gjorde i specielle situationer.
Så gik der lige konspirationsteori i foretagendet i det lille hus i Husby. Kunne det nu være, fordi vi ikke havde en kendt adresse at flytte fra. Brevet var jo adresseret til Erik Nielsen, Folkeregister 6, 9999 Ukendt. "Ser det ikke lidt mystisk ud?" har de nok tænkt. "Er det nu et par sociale lavstatus nomader, der er på vej til at bosætte sig i Horsens?" "Mon ikke det er noget, vi skal have undersøgt nærmere", har de så nok videre tænkt.
Ok, den lidt mindre konspirationsteoretiske forklaring kunne jo være, t de to piger, der boede i huset indtil
for nylig, ikke havde meddelt adresseforandring til Folkeregisteret, da vi anmeldte vores flytning. Hvad de sådan set heller ikke behøvede. Og vores iver med at tilmelde os Horsens, skyldtes min frygt for at få klippet nummerpladerne på hybriden, næste gang jeg møder en politipatrulje på Holstebromotorvejen.
Det sker ikke. Alt er i orden, Vi har igen en fast og kendt adresse. Og i øvrigt også en ren bil. Vi tog os sammen og brugte en times tid på at gøre bilen ren og fin indvendig.
Og så sluttede eftermiddagen i øvrigt med 7,9 km travetur i den nordlige del af Husby Klitplantage. Anderledes skov end den vi hidtil har været i. Der var også en sø. Hedder Hareflod Sø. Og en troldeskov. Og en vogn, der kunne have været brugt til Game Driving i Afrika. Stille vejr. Fin tur.
Jeg havde egentlig planlagt at fabulere længe over folks relation til deres bil. Hvordan man pudser og plejer og vasker og polerer hver eneste søndag. Sådan har jeg det ikke rigtig. Jeg har altid opfattet min bil som et transportmiddel. Jeg har ikke bekymret mig så meget om bilvask og -pleje. Sikkert lidt dumt, vedligeholdelsemæssigt.
Dengang vi boede i Afrika, var det en udsøgt fornøjelse for vores gartner og vagtfolk at vaske vores bil. På en måde nemt nok at forstå. Hvem har ikke lyst til at få lov at pjaske med vand, når temperaturen konstant ligger oppe omkring eller noget over 30 grader. Det havde jeg tænkt at fabulere lidt over i dag, mest fordi, tror jeg, at vi havde aftalt at vaske vores bil indvendig i dag. I går fik den en tur i vaskehallen, men den kan jo desværre ikke klare det indvendige. En dag er der vel en smart fyr, der opfinder en app, der kan vaske biler indvendig. Måske er den allerede opfundet, men endnu ikke dukket op hos mig.
Men den fabuleringsplan blev spoleret grundigt af formiddagens hændelser. Vi fik ret pludseligt en vigtig og ret presserende opgave. For en