Det var en fin skov at vandre i. Meget afvekslende, nogle steder med gran og fyr, andre med løvtræer. Egetræerne står enkelvis med tørre blade, der ligner hængende stearinlys på afstand. Vi så ingen dyr. Ej heller fugle. Der er fugle, vi kunne høre dem. Der er også dyr. Vi fandt tydelige bambi-spor i sneen på vores græsplæne forleden morgen efter det kraftige snefald. Da vi kom lørdag eftermiddag, skræmte vi en hare væk fra matriklen. Den har sikkert hygget sig i fred og ro hen over vinteren. Der var faktisk også harespor i sneen forleden morgen.

Efter godt 3 km vandring var vi nede ved p-pladsen, hvor vi parkerede i søndags, da vi var på stranden. Den p-plads var i mellemtiden blevet oversvømmet af smeltevand. Der er stadigvæk frost langt ned i jorden. Overfladen er smeltet, men længere nede er der vist meget fast grund. Mange steder på stien følte vi det nærmest, som om vi gik på skumgummi. Eller det der materiale som man lægger på legepladser for at børn ikke skal slå sig, når de falder ned af gyngen eller klatrestativet.

Da vi nu var endt ved den yderste klitrække, tog vi lige en afstikker ned på Græm Strand. Det er underligt, heller ikke i dag var der fugle at se. Ved Houvig i lørdags var der mange, men her. Nada. Der var noget bedre vejr i dag end i søndags, så jeg havde det meget varmt i mit vinterundertøj. Handsker og hue var for længst parkeret i mine lommer.

Fra p-pladsen ved stranden fulgte vi ridestien hjem. Den var afmærket med røde pile og prikker. Dem fulgte vi det meste af vejen. Tog dog en kortere genvej og nåede så Bundgårdvej, som vi efterhånden har gået eller løbet på hver dag. Bundgårdvej er en meget trafikeret vej. I dag kom der minsandten en privat bil. Tilsyneladende privat. Det var en familie, men det kan da være, at de har fået lov at køre på de skovveje, som ellers tydeligt er skiltet med ”Ingen motorkørsel”. Nå, men der er vel ingen grund til at blive hverdagsbetjent, så jeg sagde ikke noget. Jeg får vist heller ikke noget ud af at skrive bøder ud.

Der er et fint Findveji-kort over Husby Plantage med 50 faste poster. Vi har desværre ikke mulighed for at printe det ud. Alt er Corona-lukket. Havde håbet, at biblioteket i Ulfborg kunne bruges, på samme måde som Biblioteket i Broager, da vi var på de kanter. Nu klarer vi os med Skov- og Naturstyrelsens foldere, og det er fint nok. Vi har Findveji-kortet på iPad’en, men det er ikke så handy at rende rundt i skoven med et kort på en iPad. Uden et papir-kort har vi alligevel fundet mange Findveji-poster. Vi er faldet over nr. 6, 7, 8, 10, 11, 14, 17, 30, 33, 49 og 50.

På turen tilbage fra stranden fulgte vi Gryden, et område der ligger mellem armene på plantagens store parabelklit. Skov- og Naturstyrelsen har ryddet området for træer, så godt som, der stod dog en stor række flotte bjergfyr på den sydlige side af klitrækken. Et spektakulært syn. Måske får de lov at blive stående. Kan man håbe. Det var i øvrigt her, at min anden tilskyndelse til at blive hverdagsbetjent og tage bødeblokken frem. Vi stødte på en 7-personers familie, som fyldte hele vejen på tværs og var meget utilbøjelige til at træde til side. Jeg styrede mine lyster. Jeg har jo heller ikke nogen bødeblok.

Efter 7,9 km og næsten to timers vandring var vi hjemme igen. Eftermiddagsteen gjorde godt.