Så skete det. Jeg har fået det første stik i vaccinationen mod Covid-19. Jeg havde booket en tid kl. 12.00 på Vaccinationscenter Horsens. Der er lige knap 150 km til stedet fra Vester Husby, og Google-maps anslog en transport-tid på 90 minutter. Vi ville gerne være i god tid, så vi satte hybriden i D (= drive) kl. 09.45 og drog af med retning mod Holstebro over Ulfborg. Flot solskinsvejr, solbrillerne var i brug.
Efter en enkelt strække-ben pause nåede vi frem til vaccinationscentret kl. 11.30. Fint afmærket fra alle tilkørselsveje. God plads på p-pladsen. Fint skiltet med Indgang og Udgang. Jeg valgte Indgang. Her blev mit sundhedskort behørigt aflæst, en sundhedsperson tog mig i hånden, ikke bogstaveligt, naturligvis, og jeg blev vist ind i et vaccinationslokale med en meget effektiv op kompetent sygeplejer. Op med ærmet, sprit stedet til nålen, og ind med den. Jeg mærkede ikke noget overhovedet. Som overhovedet intet. Jeg var lige ved at spørge, hvornår han ville stikke. På med bluse og jakke og ud til de venlige damer, der stod for ”opvågningen”. Jeg havde fået en seddel med, hvor der stod, at jeg var blevet stukket kl. 11.35 og måtte gå kl. 11.50. Den venlige dame, der viste mig hen til en ledig stol, bad mig om lige en stikke en lab i vejret, så de kunne tjekke, at der var gået 15 minutter. Det var lidt ligesom at være til skriftlig eksamen med omvandrende tilsynsførere, blot uden bord, papir og skriveredskaber. Det der med at stikke en lab i vejret, havde faktisk også et andet formål. Det betød jo, at de derved vidste, hvilke stole, de skulle spritte af. Hvis folk blot dabbede af uden kontrol, kunne de jo ikke vide, om en stol allerede var sprittet af.
Jeg følte mig virkelig i gode hænder og priste mig lykkelig over at bo i land, hvor der er styr på tingene og hvor der bliver taget hånd om borgerne. På den gode måde. Forstår ikke al den brok, man ofte ser og hører på sociale og andre medier.
Da vi nu var i byen, tog vi lige turen rundt om SuperBrugsen i Stensballe og købte alle de ting, og flere til, som vi ikke kan få i Dagli’Brugsen i Sdr. Nissum. Fiskevognen var der, så vi fik friske forsyninger, kuller, håndpillede rejer og grov fiskefars.
Og så satte vi ellers gps’en til Husby og startede hjemturen. Frokostpause ved Søby Øst. Hjemmesmurte madder og kaffe. Det blæste for koldt, så bord og bænke fik lov at stå ubrugte. Det bliver rart om føje tid, når vi igen kan sidde uden for bilen og indtage vores frokost. En musvåge dukkede op i luften over os for at se, om vi skulle være føde. Det opgav den og var mange kilometer væk, inden jeg fik kameraet frem.
Vi var hjemme igen kl. 15.00. En hurtig tur på 300 km med et særdeles vigtigt formål. Og månen er oppe og klar på aftenhimlen mod øst. Det er da ikke så ringe endda.