Jeg er så glad for min cykel

Nu er foråret på vej. Man kan mærke det, kan man. Solen får mere magt, er længere tid fremme hver dag. I dag tog vi cyklerne frem og cyklede til stranden for at se solnedgang. Det lykkedes da også i den grad. Vi ville også have set fuldmånen fra stranden, men den snød os. Jeg gik rundt i den vildfarelse, at fuldmånen altid stiger op af havets skød i øst på nøjagtig samme tidspunkt, som solen når solen går ned i vest. Det holder åbenbart ikke. Anne Marie siger, at hun har læst et sted, at der var fuldmåne kl. 09.45 i morges. Når det er tilfældet, må fuldmånen selvfølgelig komme op lidt senere, end solen går ned. Nå, men månen kom nu op til sidst.

Vi har ikke været på cyklen siden starten af november. Det var i Bryrup, en lang tur på den gamle jernbanesti mod Horsens. Den var asfalteret. Det gik opad på de første 8 km, hvorefter vi vendte og kørte nedad på de samme 8 km asfalt.

Her i Husby er der også en cykelsti. Belægningen er desværre ikke asfalt, men en variation af skovsti, skovvej og god grusvej. Det gik nu fint nok. Stien er heller ikke særlig kuperet.

På stranden gik vi en lang tur, fandt mågerne og nød solnedgangen. Lige før solen var helt nede, var vi igen oppe i klitterne for at spejde efter måneopgangen. Fandt den ikke lige der. Den var til gengæld sat ud, da vi var hjemme igen.