Egedal Krønike
10. marts 2021 - senere
Vester Husby
14. februar - 10. marts 2021
Vi er på plads i Vestjylland
I går lørdag gik dagen med at sætte de sidste ejendele ind i hybriden og køre mod nordvest. Det er ikke helt rigtigt, for dagens første aktivitet var klargøring af bilen. Det lyder lettere end som så. Der havde været 16 graders frost om natten, og det havde sat sit præg på bilen. Det tog en god halv times tid at få rimfrosten fjernet fra ruderne. Der var 12 graders frost, da vi kom ud af fjerene kl. 07.30. Det var bidende koldt at arbejde ude.
Vi fik pakket bil og forlod huset kl. 09.57. Grunden til at jeg nævner det, er at vi skulle være ude kl. 10.00, så det var vi. Godt time-management er ikke at foragte. Nu har vi selvfølgelig også en del erfaring. Når bilens bagagerum er fyldt om fredagen, og cyklerne spændt på cykelhængeren, vil det tage 2½ time at tage bad, få morgenmad og fylde bagsædet op.
Det var sidste gang, vi skulle stå for en hel nedpakning. Vi er tilsagt til indflytningssyn i Egedal mandag den 1. marts kl. 14.30, og ved den lejlighed vil vi tage de ting med, som vi med sikkerhed ved, at vi ikke får brug for den sidste uges tid her i Husby. Vi får besøg af Berit fra den 4. marts til den 7. marts, hvor vi skal en tur til København bl.a. for at hente sommerhjulene til hybriden, der er staldet op på Toyota’s hjulhotel i Valby. Ved den lejlighed tager vi en tur rundt om Horsens med flere ting, vi godt kan undvære de sidste par dage i Husby.
Vi skulle ind om Juelsminde for at aflevere nøglen. Det er sjovt at se, hvordan gpsén gebærder sig, når man har tastet destinationen ind og gps’en har udregnet den bedste vej. Eller det algoritmen mener er den bedste vej. Det er ikke altid den vej, som jeg mener er den bedste, som jeg erfarede med en vis gru, den dag vi blev ledt ud på de små veje i tæt tåge omkring Horsens på vej til Pøt, fordi gps-algoritmen havde besluttet sig for en smutvej. Nogen burde opfinde en algoritme, der også tager hensyn til vejret.
Vi havde god tid, så vi havde besluttet at køre rundt om Ringkøbing, uanset om gps-algoritmen mente, at det var tosset, afstandsmæssigt. Det var først, da vi var langt forbi Herning, at algoritmen fandt ud af, hvad vi ville. Den er lidt dum. Man kan heller ikke tale med den. Eller kan man? Der er så mange ting, jeg ikke forstår omkring gps’ers opførsel. Men vi har nu været gode venner et langt stykke tid. Selv om det kneb lidt i Ringkøbing. Her skulle vi nok have fulgt vores egen indskydelse i stedet for at følge gps’en. Den havde igen besluttet at tage en smutvejr. Det virkede sådan set godt nok, bortset fra at vi ikke så Søndervig.
En 3-4 km nord for Søndervig, ligger resterne af et af de største forsvarsanlæg, Houvig, som tyskerne byggede mod slutningen af krigen. Det fandt ud af ved et tilfælde. Det er sikkert en mangel i vores historieviden, men so be it. Nu ved vi det. Vi ville egentlig blot bruge en time på en lang travetur på stranden, vi var som sagt i god tid, og vi drejede blot ind på den første p-plads, vi stødte på efter Søndervig. Som vi altså ikke så, fordi gps’en havde gelejdet os til Kystvejen et par km nord for Søndervig. Men den p-plads, vi fandt, var altså ved Houvig.
Vi gik en lang tur på stranden. Det var flot vejr, koldt, men ikke for koldt. Næsten helt stille vejr. Ikke en sky på himlen. Efter en time og 4 km på stranden med måger og strandløbere, og en del mennesker, var vi tilbage ved hybriden, som vi fandt, hvor vi havde efterladt den, og kunne så fortsætte vores rejse til Vedersø Klit, hvor vi fik fat i nøglen til huset, hvor vi nu skal bo den næste 3-4 uger.
Det er et fint hus. Varmepumpen virker, gulvvarmen virker, vaskemaskinen virker, fjernsynet virker, da vi først havde fået indstillet kabel-tv’et til de danske programmer og lagt de tyske på is, ovnen virker, alle kogeplader virker, der er rigeligt med gryder og pander og porcelæn og bestik, brusebadet virker, spa og sauna muligvis, det tester vi ikke, køleskab og fryser virker, lyssætningen er nogenlunde OK, der er harer på matriklen, i hvert fald én, som vi så. Det er alt sammen fint, der er en støvsuger, men vi mangler et strygejern og et strygebræt. Det sidste har vi ikke meget at bruge til uden strygejern. Vandhanen i køkkenet er i stykker, den giver vand, men den hænger kun fast i bordpladen med det yderste af neglene, hvis man kan sige det om en vandhane. Feriepartner Vedersø må tage sig af det i morgen.
Formiddagen i dag gik med en løbetur i Husby Klitplantage. Fandt en gul rute på 3 km, der blev til 4½, da vi også lige skulle løbe hen til startstedet. I eftermiddag tog vi en tur til stranden. Det var koldt. Mega-koldt. Så den tur blev ikke så lang. De gode nyheder om mit ben er, at det holdt til begge dele, løbetur i formiddag og travetur i eftermiddag. Så nu skulle jeg gerne ind i den sædvanlige rytme med løbetur onsdag og søndag.
Vi bor nu langt væk fra større byer. Sidste nat var kold i Husby, men dog noget varmere end i Pøt. Der er langt fra 16 graders frost til minus 7 grader. Det gjorde nu ikke den store forskel på hybriden. Den var tæt dækket af rimfrost. Det forsvandt dog op ad dagen ved solens kraft.
Uden gadelys omkring os og uden genskin fra større byer er mørket tæt. Himlen var helt fantastisk i aftes lige før sengetid. Nu er det nok slut med frostklare vinternætter med udsigt til Mælkevejen, Karlsvognen, Orion’s Belt og alle de andre stjernetegn. I stedet må vi glæde os over, at foråret er lige på trapperne. Sådan da. Efter kalenderen. Vi får se.
