Vi kigger os omkring

Det er blevet søndag, og vi har en hel del ting, der blot ligger så godt som urørt efter gårsdagens flytning; rullekufferter, tasker, rygsække (små og store), køkkenudstyr, olie, eddike, sukker, mel, krydderier, salt og peber m. fl., tøj (både rent og snavset), sko, toiletsager, madvarer (både frost og optøet, men dog kølige, da det har ligget i bagagerum-met), rengøringsmidler, håndklæder og viskestykker, en kasse med bøger (nogle læste, andre ikke), medicin, et par flasker vin, en rest cognac fra min fødselsdag, hovedpinepiller, kamera, kikkert, Mac’er, iPhones og iPads, blyanter og kuglepenne, papir indkøbsnet og -plasticposer (Brugsen, Irma, Frederiksberg Bibliotek, Verdens Børn m.fl.), tørresnor, schweizerkniv, skruetrækker og andet småværktøj, plastickasser (nogle med indhold, andre allerede tømte), foldere og magasiner, kort og lignende fra turistkontorer, som vi har konsulteret (Rømø, Sønderborg, Augustenborg, Bryrup, Mols, Tåsinge, Juelsminde, men ingen fra Fåborg, der var corona-lukket, og nøglen blev udleveret fra Sparkøbmanden i Horne, som ikke havde turistbrochurer på lager) og en hel del andre småting, det vil føre for vidt at nævne eller opliste.

Med andre ord: vi rydder op, lægger på plads, fylder skuffer og skabe og gør langsomt huset i Pøt Strandby 350 til vores hjem. Det indebærer også, at vi flytter rundt på møblerne. Jeg ved ikke, hvad folk tænker på, når de møblerer sommerhuse, men det er i hvert fald ikke det samme som os. Ikke fordi, jeg mener, at den måde, vi stiller møbler op på, er den rigtige. Der er vel ikke noget, der hedder rigtig opstilling. Der er et par hvilestole, som er gode at sidde i og se håndbold, så nu står de med front mod televisionen. En 2-personers lænestol i blødt imiteret kernelæder står til gengæld umotiveret op mod en væg. Men her står den da egentlig meget godt. Den er for så vidt god nok til en eftermiddagslur.

Vi har naturligvis også fået opstillet 2 arbejdsstationer med vores Mac’er og mus og strømforsyning. Vi har ingen printer med, men det går egentlig forbavsende godt uden printer. Nu har vi vænnet os til at lave indkøbslister på mobilen, printe som pdf og gemme i dropbox. På sin vis meget bedre. At spare papirprint er godt for miljøet, og pdf-print i dropbox er til rådighed på alle vores devices (moderne nudansk for elektroniske enheder), i modsætning til papirprint, som vi har det med at glemme, hvor vi har lagt, og det er ikke alle steder i landet man har containere til papir. Eller også har man til papir, og så har man ikke til pap, som det er tilfældet her i Pøt Strandby.

Papirfri print er i de fleste situationer godt nok, det er sværere at vænne sig at scanne dokumenter med mobilen. Vi har dog et problem med o-kort. Det er lidt træls at løbe rundt i en skov med et kort på iPad eller iPhone. Her savner vi et papirprint.

Og så blev det frokost. Og alt var godt. Så godt, at vi bag efter tog en lille vandretur rundt i området. Ned til stranden, hvor der både er en badebro og et par store rør med rindende vand med udløb i vandkanten, samme sted som badebroen startede. Jeg mener nok, at det er regnvand, mens Anne Marie er mere skeptisk. Det så rent ud, men det skal man selvfølgelig ikke lade sig narre af. Det var bidende koldt, så vi skulle ikke i vandet. Der var i øvrigt en fin udsigt ud over As Vig, som vigen hedder. Langt ude i det fjerne kunne vi se Endelave.

Vores hus ligger lige ved siden af Sønderby Skov, så efter strandturen blev det skovtur. Her fandt vi minsandten en afmærket sti. Det viste sig at være ”Kyststien Snaptun-Juelsminde”. Vidste ikke, at den fandtes. Det ved vi nu. Hele turen er 14 km. Vi gik kun en lille del, gennem skoven, hen til det næste sommerhusområde. Det er vist Sønderby. Nu vendte vi om og gik hjem, ikke samme vej, for vi havde et kort på telefonen, som vi kunne gå efter. Det er godt nok ikke alle stier og spor, der er med på kortet, men vi fandt et spor, som vi kunne se stødte til en sti, der var med på kortet, så det spor fulgte vi, og ganske rigtigt, snart var vi på en sti på kortet, eller rettere, vi var på en sti i skoven, som var på kortet. Men det er jo alt for langt og klodset at skrive. Kortet er i øvrigt ét, vi selv har tegnet med velvillig teknisk hjælp af MapMagic, der er et fabelagtig godt værktøj til brug for korttegning.

Og således gik søndagen med store og små gøremål og vandretur og kortlæsning og sti-finding. En del stier var noget smattede, og hvis de ikke var smattede, var de glatte. Temperaturen lå lige på nul grader. Bortset fra en flok flotte forbiflyvende svaner, så vi ingen fugle. Men mon ikke de dukker op, når frosten forsvinder.

Og nu er vi så på plads. I et typisk dansk sommerhusområde med 300-400 huse, placeret på små plots med hække omkring. Bøgehække, ikke liguster, men de har samme funktion. De steder, vi hidtil har boet siden september, har der været fine udsigter fra huset, til fugle, til både, til gårde, til skov, til øer, til lands og til vands. Her er der udsigt til sommerhuse. Men selv om selve sommerhusområdet er lidt kedeligt, er der ikke langt til stranden med den fine udsigt ud over vigen. Og Snaptun er ikke langt herfra, med en fin udsigt til Hjarnø og Horsens Fjord og sejlbåde i havnen og Havne-Caféen (lukket), så mon ikke der er udsigt til mange fine udsigter de næste fire uger.