Idyllisk vandring omkring Tønballe

Dagens vandring i Snaptun Havn, hvor vi parkerede hybriden. Vi tjekkede lige afgangstiderne for færgerne til Hjarnø og Endelave. Horsens Fjord er smuk, efter min mening den flotteste fjord i Danmark. Den ligger smukt udbredt mellem Sondrup Bakker på nordsiden og Bjerre Herred på sydsiden. Med øerne Vorsø, Hjarnø og Alrø. Ren idyl. Vorsø er den mindste og er et naturreservat med en kæmpestor koloni af skarv. Man kan gå derover ved ebbe. Det gjorde jeg et par gange, dengang jeg boede i den nærliggende større by Søvind. Det er en spektakulær oplevelse. Der er et enkelt hus på øen, som i sin tid var beboet af en enkelt familie, og som i øvrigt fungerede som indkvarteringssted for biologerne fra de forskellige biologi-fakulteter i landet.

Hjarnø er den næststørste. Her er der en egentlig beboelse med kirke, skole, forsamlingshus, smedje, iskiosk, café, oldtidsminder og en mågekoloni med tusindvis af måger. Man kommer til Hjarnø med færgen fra Snaptun. Den sejler flere gange om dagen, med eller uden biler. Der er kun plads til få biler, men hvis der ikke er plads, venter man blot til den næste. Det tager den tid, det tager for den lille færge at sejle frem og tilbage.

Alrø er den største af de tre øer i fjorden. Der er dæmning til Alrø, men det er fra nordsiden af fjorden. Om sommeren opererer der en cykelfærge fra Hjarnø til Alrø. Vist nok temmelig populær. Især om sommeren. Blandt cyklister, som har behov for en lang cykeltur fjorden rundt. Husker ikke hvor mange km, turen er, men det er mange.

Uden for fjorden ligger Endelave, som man kan skimte i disen langt ude i horisonten. Endelave kommer man til med Endelave-færgen fra Snaptun. Den sejler et par gange om dagen. Eller tre. Sejlturen tager en times tid. Endelave er kendt for sine kaniner, som man kom til at importere for mange år siden, og da de ikke har naturlige fjender på øen, ud over skolebørn og andre jægere, har de formeret sig voldsomt. Kaninkød er i øvrigt en delikatesse. For mange år siden kendte jeg et par horsensianere, der havde sommerhus i Endelave By. De serverede kaninsteg, engang jeg besøgte dem.

Nåh, men alt det er egentlig blot baggrundsfyld i forhold til dagens vandring fra Snaptun. I starten fulgte vi Kyststien mod Juelsminde. Den gik rundt langs kysten, måske er det derfor, den hedder kyststien, langs fjorden ud til det yderste punkt. Her har der i århundreder været skanser med kanonstillinger til at beskytte indsejlingen til Horsens Fjord. Fine, men gamle opslag, fortæller en del af historien. Der var en meget smuk udsigt til nordspidsen af Horsens Fjord og Endelave. I vandet neden for bakken var der et par måger og en enkelt skarv. Men ellers var der ikke meget fugleliv.

Efter skanserne fortsatte vi ind i Jensgård Skov. Lækker, åben skov med bøgetræer. Fandt en stor sten, der lignede en hval og senere en anden, der lignede en sæl. Stien gik nu ud af skoven og fulgte Jensgårds marker. Der var et par krager i syne på marken, måske så vi en tårnfalk flyve hen over, men også her skuffede fuglelivet desværre.

Vi var nu noget ud af Jensgårds Skov og tilbage i Statsskoven. Snart passerede vi Tønballegård, en stor gammel gård, der nu er overtaget af staten og indrettet som naturcenter. Der var nu ikke meget naturliv lige omkring stedet, ingen dyr, ingen fugle, ingen insekter, ingenting. Bortset fra de evindelige muldvarper. Eller måske var det mosegrise. Kender ikke forskel på muldvarpeskud og mosegrise-ditto.Derefter gik det nedad i en smuk slugt mod fjorden og snart var vi igen i Snaptun Havn, hvor vi genforenede os med hybriden, efter 7,3 km smuk vandring i skovene ved sydspidsen af Horsens Fjord.