Her kan man virkelig tale om udkants-Mozambique. Det slår udkants-Danmark med flere længder. Nærmeste større by var Tete, hvor Anne Marie og jeg boede. Det samme gjorde en gruppe andre danske Danida-rådgivere. På den tid var der en stor koloni af Danida-ansatte rådgivere i Tete. Vi blev alle inviteret til Nytårsaften i 1998 hos Niels og Birthe i Angonia. De havde et stort hus, et meget stort hus i øvrigt, så vi skulle overnatte. Det var godt nok, aftenens forløb taget i betragtning. Det helt specielle ved den gruppe, der var med til festen, var, at de var blevet i Tete i stedet for at tage hjem til Danmark. Det gjorde mange rådgivere. Det gjorde vi ikke. Heller ikke Rie og Michael, vores gode venner fra Tete og lige så meget katte-aficionados som os.

Vi havde fejret jul i Luangwa Valley med vores gode ven Karen Lundbo fra Harare, som desværre er død for en snes år siden. Dengang i 1998 var hun bestemt i live og med på en god fest. Det var den jul, hvor vi havde taget kogt ris og fløde med til Lunangwa for at få kokken til at lave ris a’lamande. Det gik egentlig fint, bortset fra at vi ikke havde fået forklaret kokken, at fløden skulle piskes, inden den blev blandet med de kogte ris. Speciel ret, kogt ris i fløde. Efter juleturen til Luangwa blev Karen hos os og tog med til nytårsfesten i Angonia hos Birthe og Niels.

Og hvilken fest blev det ikke. Som sagt var Birthe kokke-uddannet og hun havde kreeret en gourmet-menu som slog alt, hvad vi ellers havde været udsat for. Der var heller ingen mangel på gode vine. Mozambique var betydelig bedre stillet forsyningsmæssigt end så mange andre lande i regionen, nok mest fordi de fleste mozambiquere fastholdt forbindelsen til Portugal. Supermarkederne i Tete var altid velforsynet med portugisiske vine. Det blev den bedste nytårsmiddag, vi fik serveret i de mange år i Afrika. Og bagefter, jo bagefter, blev det en fest med høj cigarføring. Skal jeg da ellers love for. Bogstavelig talt. Michael, tror jeg det var, havde rigtige Cuba-cigarer med, et eller andet sted fra, ved ikke hvor. Og vi sang sange sammen, i kor. Han havde også skaffet fyrværkeri. Som vi sendte i luften over den afrikanske nattehimmel. Jeg er ikke sikker på, hvad de lokale mozambiquere tænkte over begivenhederne i den normalt temmelig stilfærdige Danida-husholdning. Morsomt var det. Vi kom sent i seng.

Og nu er vi så tilbage til det der med at gå en tur nytårsdag. Det gjorde vi også i Angonia den 1. januar 1999. Jeg har et par billeder på nethinden af Anne Marie og Birthe, der sidder på en stor sten sammen. De har solbriller på. Det klæder dem. Jeg har også et par rigtige papir-billeder af dem. Også her klæder solbrillerne dem.

Samme eftervirkninger som i Angonia i 1998 havde vores stilfærdige Nytårsaften i det lille hus i skoven i Højbolund naturligvis ikke, men alligevel var det en rigtig god ide at gå en tur Nytårsdag. Så der gjorde vi.

Vi havde bevæget os over på den anden side af Odense landevej, over i Svanninge Bjerge. Det var en rigtig god ide. Flot landskab, helt anderledes end Svanninge Bakker. Hvor Svanninge Bakker er et meget velfriseret område, er Svanninge Bjerge mere skov og mere natur. Hvis man kan sige det på den måde.

Det lykkedes os, i starten af vores vandring, at støde på en musvåge. Den sad på en gren lige foran os på stien. Da vi kom nærmere, fløj den op i toppen af et meget højt grantræ. Det var meget langt væk, men alligevel fin nok at spotte med kikkert og kamera. Efter nogle minutter fløj den videre over i en grantykning, kunne vi høre på småfuglenes skræppen. De var absolut ikke tilfredse med dens indtrængen på deres gebet. Hvad man jo godt forstå. Det kunne blive farligt.

Svanninge Bjerge ejes af Bikuben Fonden, som har gjort meget ud af at mærke stier og opsætte informationstavler, så det blev en meget fin tur rundt i det smukke landskab. På rundturen af den røde rute nåede vi helt op på det højeste punkt, Lerbjerg, 126 over havet. Og det er det, et lerbjerg, fandt vi ud af på vejen ned af bjerget. Det var smattet, og det var glat, så det gik langsomt. Godt vi har vandtætte vandresko.

Siden gik det hjemad. Slappede af og afventede Mette Frederiksens nytårstale. Glæder mig over, at vi har så god en statsminister. Savner ikke Lars Løkke. Vi åbnede en flaske boblevin fra Frederiksdal Winery på Lolland, som vi købte, da vi var forbi for en uges tid siden. Altså vinen, ikke Lolland. Boblevinen hedder RØD. Vel egentlig ganske passende at drikke til nytårstalen i år.