Det regnede ikke tirsdag. Det sneede. Fra morgenstunden. Vi havde planlagt at løbe vores ugentlige løbetur. Vi var bagud med løberiet, så vi trængte. Den plan ændrede sneen. Det var tøsne, og glat. Jeg var ude og tage billeder på skrænten rundt om huset. Skrænten var glat, nærmest som brun sæbe. Fandt jeg ud af, da jeg lå med stængerne i vejret og kiggede op i himlen. Det var nu ikke fordi, jeg kunne se meget af himlen, det sneede jo tøsne, så det var mere hvidt i hvidt.
Nå, men altså, det sneede, så vi ændrede planer, udsatte løbeturen til onsdag og gik i stedet den tur, vi havde planlagt at løbe. Fin tur på omkring 4 km med en stigning på 100 m i alt. Skal nok trække tænder ud. Der var o-skærme og Findveji-poster i bakkerne. Det er fint at se. Der var også en familie på 5, som absolut ikke havde tænkt sig at give Corona-plads på stien. Hvad søren, vi kun da også bare springe ind i græsset ved siden af stien. Og det gjorde vi så. Svanninge kirke var synlig flere gange. Den er kolossal stor. Skal ned og se den en dag. Nisser i skoven var der også og smukke enkeltstående træer i bakkerne. Det blev en herlig tur. Selv om sneen stoppede. Ærgerligt nok.
Hjemme igen gik tiden med at kigge på omgivelserne. Og fik vores egen o-skærm på plads i vinduet. Det er et dejligt sted i skoven, vi bor for tiden. Ikke mange fugle, kun en enkelt solsortehan kiggede forbi. Foruden de tre svaner vi så i luften over bakkerne på vandreturen. Og en enkelt gang i rådyr, der passerede foran bilen, men det kan vel ikke kalde en fugl.