Så kom sneen. Som varslet af både DMI og YR (”den norske”). Hyggeligt. Anne Marie fik lavet en rigtig snemand på gelænderet uden for køkkendøren. Hyggeligt.
Vi kom ikke uden for en dør i dag. Eller rettere, jeg kom ikke uden for. Anne Marie gik op ved matriklens hjørne, hvorfor skraldespanden står. Der er vel omkring 100 m derop. Rigtig nok, skraldespanden i ental. Der er kun en container til restaffald. Vel ikke helt efter forskrifterne, men et stykke nede ad vejen findes der faktisk en række affaldscontainere til flasker, glas, pap, papir og batterier. Til fælles brug af alle sommerhuse i Højbolund. Der var en del boble-flasker efter nytårsaften. En container til plastic er der åbenbart ikke fundet plads til på Fåborg-Midtfyns kommunebudget.
Og mig, tjah? Jeg måtte nøjes med at sidde og gå rundt lidt indenfor og kigge ude på fuglene i foderhuset. Og på Anne Maries snemand. Jeg pådrog mig en fibersprængning under løbeturen i mandags, og den troede jeg, at jeg kunne vandre væk i går rundt om Høbbet. Det kunne jeg ikke. Jeg synes ikke, det var så slemt, da vi startede på turen, men det blev det. Nu har jeg lært det. Efter en netdoktor-konsultation er jeg blevet bekræftet i, at det eneste der hjælper, er ro. Og noget dybdegående massage af en fysioterapeut, sagde netdoktoren, men det kan jo ikke lade sig gøre i disse corona-lockdown tider. Jeg må holde mig i ro. Det bliver ikke nemt.
Men det er da hyggeligt at kigge på fuglene. I går så jeg en sortmejse. Den var sky og væk for længst, da jeg havde fået mit kamera i hånden. Men jeg er ret sikker på, at det var en sortmejse. Det var i hvert fald hverken en musvit eller en blåmejse. Den kommer sikkert tilbage en dag. Og så skal jeg nok sidde klar.