Svanninge Bakker
27. december 2020 - 16. januar 2021
Det er ellers ikke meget wildlife, vi ser for tiden. Der var et sort egern forbi i går, og så de tre rådyr i dag. Det er ikke meget. Fugle er der heller ikke mange af, ud over solsorte og musvitter. PÅ min gåtur i går så jeg en bette rødkælk i en busk ved golfbanen.
Det er andre forhold end i Luangwa Valley. Det var her, vi holdt Nytårskalas i 1989. Siden har vi været der mange gange, senest både i 2014 og 2015. Det har aldrig skuffet os. De sidste gange blev vi venner med en Leopardhun med unger. Hun hed Alice, og vi så hende både i 2014 og 2015. Begge gang boede vi på Chinsombe Lodge, der ligger helt ned til Luangwa floden. Den danner nationalparkens grænse, så det er blot at krydse floden, så er man i parken. Det gjorde vi hver morgen kl. 05.55 i lodgens egen båd, så vi kunne være på plads i parken ved åbningstid kl. 06.00. Alice holdt som regel til i et buskads tæt på landingspladsen, så vi som regel de første, der kunne nyde synet af Alice og hendes unger. Der ligger en anden lodge inde i parken, men temmelig langt fra stedet. Så selv om man her starter bilerne op kl. 06.00, og det gør man hver morgen, så var der langt til Alice og ungerne. Alice var ret ligeglad med, at vi sad og så på hende. En morgen kom hun hjem med en bavian, hun havde snuppet til sig selv og ungerne. Flot syn. Tror det var samme dag, vi så en hejre fange en slange og sluge den. Vores guide fortalte os, at var et sjældent syn. Han havde hørt om det, men aldrig selv set det. Nu havde han.
Men her, i Svanninge Bakker og Bjerge, er det småt med wildlife, så vi glæder os hver gang, der dukker et rådyr eller egern op.
Wildlife i haven
Dagene går, fibersprængningen heles langsomt. Jeg bliver dog mere mobil for hver dag. I går blev det en tur på 2,8 km, i dag 4.1 km. Uden problemer. Med den forbedringshastighed kan jeg gå til Svendborg inden ugen er omme. Det er for tidligt at løbe. I går løb Anne Marie. Alene. Samme tur som jeg gik i dag. Hun klagede lidt over, at det var for kort. Det er godt nok. Hendes ankel er nu helt i orden.
Lørdag flytter vi til Pøt Strandby, der ligger lidt nord for Juelsminde ud til Kattegat. Der er vel et par hundrede meter til stranden. Måske skulle man tage vinterbadning på programmet? Jeg tvivler. Vandet skal helst være mindst 28 grader, hvis jeg skal svømme i det. Seneste gang, jeg var i bølgen blå, var til niece Berits 50-års fødselsdag. Den fejrede hun i 2016 på Sri Lanka, hvor hun havde været udstationeret for en snes år siden. En af hendes gamle Lanka-venner har et sommerhus, som hun havde fået lov at låne, med kok og gartner og vagtmand og svømmepøl og privat strand ved Det Indiske Ocean.
Vi var blandt de udvalgte, der var inviteret med, og her var jeg ude at svømme i oceanet. Men i Danmark er det for koldt. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været i den danske friske strands bølgeskvulp. Det har i hvert fald ikke været i dette århundrede.
I dag havde vi besøg af tre rådyr. De stod lige så fredeligt og åd af rododendronbuskens blade. Ikke sikker på, at husets ejere vil synes om det. På den anden side er det en imponerende stor rododendronbusk, så et par blade fra eller til betyder vel ikke så meget. Vi nød synet af rådyrene, og rådyrene nød bladene, og så er alt jo vel.